Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grand Prix
117
anden om det, vi havde læst.–Den har vel været for skidden og styg,
Gibsmodellen, jeg skulde ikke sendt den — men en liden 3die Medaile kunde
de da gjerne givet mig —
naa pyt, — jeg kan klare
mig uden–Lidt speku«
lerede jeg da paa dette.
Vi gik en Tur derinde
i Skoven. Gutten havde vi
mellem os, holdt hver i sin
Haand.
Saa kom der en Kone
løbende ned ad Bakken
lige imod os.
Om vi vidste, hvor der
boede en Billedhugger Sin*
ding? — Jo, det var mig.
Hun havde et Telegram
til mig. — Jeg aabnede det
og læste:
«Til Lykke med Grand
Prix».
Alle de Penge, jeg håv«
de i Lommen gav jeg hende,
Konen, der glode paa mig,
som om jeg var gal.
Og saa tog jeg begge
mine To og dandsede afsted med dem — ellevild. — «Vi blir rige, Gutten
min» — vi foer omkring med ham, «nu bliver vi rige!»
Vi var jo noksaa — ikke rige–Blev heller aldrig andet, hverken da
eller senere. Ak, vi troede et Øieblik paa Guld og grønne Skove.
Siden den Stund hedder den Veien Medailleveien.
Om Aftenen var vi i Middagsselskab i Helsingør hos vor gode Ven
Redaktør Galschjøt — vældigt Humør over hele Linien.
Min Hustr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
