Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Rodin
183
Mange af disse Sager var ikke just beregnede for unge Piger i Kon*
firmations*Alderen.
Medens vi stod der, kom nogle Mennesker for at se paa hans Mu*
seum, vistnok kjøbelystne. En Dame — man sagde, det var en Hertuginde —
førte dem omkring. — Rodin bad os undskylde et Øieblik; han maatte
modtage disse Folk.
Medens vi ventede paa ham, gik vi omkring i Haven og saa os om.
Inde imellem nogle Busker stod en gammel Kvinde, klædt i en Slags
underlig broget Nattrøie, og kiggede efter os — et mærkeligt sky Væsen,
Rodins Hustru.
En halv Times Tid drev vi omkring. Saa kom han efter os og førte
os videre, ned ad en Skrænt til et andet Værksted, han havde.
Tvers over næsten hele Eiendommen stod der en fæl, uhyre stor Træ*
væg, som dækkede hele Udsigten. Jeg saa spørgende paa Rodin, hvorfor
han havde sat op det?
«Det er ikke mig,» sagde han, «det er simpelthen, at man chicanerer
mig, hvor man kan.»
«Dem ogsaa», kunde jeg ikke lade være at sige.
«Jeg har protesteret, vedblev Rodin; men Paris’ Borgerrepræsentanter
forfølger mig og gjør mig al den Fortræd, de kan.»
Det, vi stod foran her, var sandelig ogsaa en Spot og Skam at stille
op saadan. Det vansirede Eiendommen paa en ganske oprørende Maade.
«Det bliver staaende til min Død,» sagde han.
Han spaaede ret. Reklameskiltet staar der den Dag i Dag, og Rodin
hviler længst i sin Grav, ærgrer sig ikke mere over det.
Ubegribeligt var det, at hans Medborgere kunde handle saaledes mod
denne store Kunstner, som gjorde sit Fædreland saa megen Ære.
Ja vist blev han høit hædret af Frankrig, og det bliver han endnu;
men han blev fra en vis Kant modbydeligt behandlet og omtalt, rent ud
ærerørigt, og det forbitrede ham.
Jeg sad en Gang sammen med en Flok Kunstnere. Slig som de om*
talte ham! Jeg lagde et Ord ind og sagde dem, hvem Rodin var. Saa taug
de. Hans Ryg var ikke ganske «bar og kunstbroderløs», den Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
