Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fest!
Vi skulde i 1910 have Sølvbryllup. Det var
det naturligste at feire det i Paris, som for os
to var saa rigt paa Minder fra de Dage, da vi
for fem og tyve Aar siden første Gang sammen
var dernede. — Selvfølgelig «Hotel d’Orléans».
Hvor vi var lystige og glade! saa løs*
slupne som en Student paa Skovtur med
sin Dame.
Denne Gang skulde vi jo for Skams
Skyld have optraadt mere høitideligt, vi
havde en stor Søn med os og ovenikjøbet en nydelig og elskværdig Sviger*
datter. Disse to unge Personer havde nemlig begge ladet sig fange i samme
«Freyas skjulte Net», tænkte selv paa Bryllup og Redebygning.
Naa, endnu var det da os to, det gjalt. Der har ikke været mange,
der har havt en Sølvbrud saa skjøn som min.
Vor Fest feirede vi paa Lavenue, en gammel Kunstnerrestaurant paa
Montparnasse, hvor vi havde vanket saa tidt.
Gud maa vide, hvorledes Menneskene havde faat høre om vort Sølv*
bryllup, vi selv havde ingen Ting sagt, før det var der; men der veltede
Telegrammer og Blomster ind til os fra alle Jordens Lande. — Ja, slig er
det, naar fint Folk holder Fest. Glade, løsslupne Dage! Ak, de kom
sjeldnere og sjeldnere i Livet nu. Man bliver saa kjedelig og velopdragen,
maa sidde pent ved Bordet og ikke slaa sig selv under Fodsaalene. Det
er jo dog saa deiligt at le af ingen Verdens Ting — og saa sundt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
