Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen
211
Jeg havde oprindelig tænkt at kalde Gruppen «L’Enfant de la Patrie»
(allons enfants da la patrie, den berømte Strofe i Marseillaisen). Efter«
som Arbeidet skred frem, fandt jeg, at Navnet ikke ganske udtrykte min
Tanke, og senere blev den kaldt «l’Offrande», Offeret.
Krigens første Dage var uhyggelige for alle Fremmede her i Paris;
«L’étranger, c’est l’ennemi», blev der sagt og skrevet (enhver Fremmed er
en Fiende). Man følte sig overalt udsat for Mistanke. Tyskere, Østrigere
og Ungarere maatte over Hals og Hoved forlade Paris, andre Fremmede
maatte personlig indfinde sig paa Politikontoret for at erholde et «permis de
séjour», Tilladelse til at opholde sig i Frankrige, — et Dokument, man
altid bar hos sig, og paa Forlangende af enhver Politimand maatte vise.
Udenfor Politikontorerne stod vi opstillet Dag efter Dag og ventede paa
at slippe ind, for efter en Inkvisition af nogle mere eller mindre høflige
Kontorbetjente at faa dette Papir udleveret.–Dette var dog altsammen
smaa Kjedsommeligheder, man fandt sig i
med godt Humør. Vi levede saa stille og
gjorde os saa lidet gjældende som muligt,
holdt os gjerne hjemme hele Dagen. Hen«
imod Aftenen pleiede vi at gaa en Spadser«
tur i Nærheden af vor Bolig, mest op til
Belfortløven, hvor mange Mennesker sam«
lede sig i de kjølige Aftener efter Dagens
store Hede. Det saa malerisk ud, naar Lys«
kasterne traf den store Bronzeløve, som
syntes at leve, at bevæge sig, helt dækket
som den var med Mennesker, der var krøbet
op paa den for at se Soldaterne drage forbi
til Jernbanen. Tropperne, deres Vaaben og
Kanoner var smykket med Blomster og
grønne Grene, hele Træer, det lignede en
vandrende Skov, som hilstes med Jubel
oppe fra Løveryggen. De fleste var ved godt
Mod; mange græd.
Buste af Minister W e d ei -] art sb er g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>