Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
F. n Billedhuggers Liv
Anden Del af Valhallafrisen
Familie for en Tid ned til Badestedet la Baule. Der var ingen Grund til
at blive i Paris under de urolige Forhold og i en anstrengende Hede.
Min Ven Ingeniør Davidsen havde opdaget det vakre Badested nede
ved St. Nazaire og raadede os til at komme derned.
Pariserbefolkningens Holdning i disse alvorlige Dage var værdig og
rolig; man saa snart ikke andet end Kvinder, Børn og gamle Mænd, men
alle viste det samme faste Mod.
De gamle Droskekusker fandt sine gamle Kriker frem af Staldene og
klatrede op paa Bukken paa Sønnernes Plads. Kvinderne arbeidede i
Hjemmet eller paa Fabriker til Familiens Underhold, og Bedsteforældrene
overtog at passe Børnene.
Unge Mænd saa man kun uniformklædte, men dem saa man ogsaa,
hvor man gik. Overalt blev de hilst, som disse Landets Sønner fortjente
paa deres Vei ud i Krigen.
En Dag havde jeg med min lille Sønnesøn gjort en Spadsertur, vi var
begge trætte, baade den store og den lille Stephan, og vi satte os paa en
Bænk paa Boulevard Montparnasse. Der kom et Regiment Soldater forbi
med vaiende Fane. — Man hilser Fanen i Frankrige. — Vi to Stephaner
reiste os og stod med Hatten i Haanden.
Der maa have været noget ved os, den gamle hvidhaarede Mand og
hans Sønnesøn, som har rørt dem, de raabte og vinkede til os. Saa steg jeg
op paa Bænken, løftede Barnet høit op imod dem, og han hilste til dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
