Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
F. n Billedhuggers Liv
svare paa sømmelig Maade, skjønt jeg ingen Begavelse har som Taler.
Min kjære Ven Bankdirektør Ferdinand Prior var nok Hovedmanden, men
alle havde gjort sit Bedste for at glæde mig — og glad blev jeg ogsaa
ved at se, hvor mange Venner jeg havde.
I Le Temps skrev den store franske Kunstkritiker, Thiébault^Sisson,
en smuk Skildring af min Kunst.
Johannes Jørgensen sendte mig følgende Digt, som jeg har faaet Lov
til her at aftrykke:
Sten var der nok af i Norges Land,
det saa Stefan Sinding som liden.
Men man brugte dem daarligt, de gode Sten,
den Gang som nu for Tiden.
Thi altid havde man samme Skik
i Norge som andre Lande:
at bruge Stene som Kasteskyts
mod Vidnets, mod Kunstnerens Pande.
De Sten, som blev slynget mod Sinding, tog
han og gjorde til levende Værker.
Dér staar de for os, de aandende Sten —
og Pulsslaget i dem vi mærker,
Mesterens Hjerte, der skabte Liv,
Menneskeliv af Stene!
Hil dig, Stefan, og Tak for din Kunst
den store og stærke og rene!
Assisi 25. 7. 1916.
Johannes Jørgensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
