Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen
231
Altsaa besøger en saadan Beskytter gjerne de mest bekjendte Kunstneres
Ateliers — aldrig de ubekjendtes. Han gjør en stor Bestilling paa et
Kunstværk. Hans Offer begynder Arbeidet, gjør Skitser og alle de ofte
kostbare Forarbeider og Studier. Disse diskuteres, vinder Mæcenens naa*
dige Anerkjendelse. Dette «Legetøi for dem, som kun har Leg at tænke
paa,» det morer ham — og saa glider det ud i Sandet, bliver til Ingen*
ting, men Rigmanden, ham falder det ikke ind at betale for Legetøiet.
De er frygtelige at komme ud for disse Dilettantmæcener.
Og saa vil de takkes for Beskyttelse! — Naar i gamle Dage en Soldat
under «Malicen» havde maattet løbe Spidsrod, pidsket næsten ihjel, maatte
han bagefter gaa op til sin Officer og takke for naadig Straf. Det er
den Tak, Mæcenen forlanger.
Men vi Kunstnere — store og smaa — og vor Kunst er Folkenes Eien*
dom og ikke et Legetøi for uvidende «Rigmænd» — vi har Ret til Tak og
Ærbødighed.
Under Krigen havde vi i vort Hus hver første Søndag i Maaneden
Modtagelse for vore Venner. Mange af den skandinaviske Koloni’s Med*
lemmer følte sig hjemme og velkommen hos os; de fandt her et Samlings*
punkt under de vanskelige Forhold, vi alle levede i.
L’OJfrande, min store Gruppe, stod færdig i Ler, og jeg aabnede mit
Atelier for Venner og Bekjendte.
Der kom mange, baade Franske og Skandinaver. Man syntes at være
stærkt grebet af mit Arbeide.
Der kom en Nordmand, Hr. G. Hofseth, en brav Mand, Enthusiast,
Idealist og god Patriot, han saa paa Gruppen, men sagde ingen Ting.
Han kom igjen nogle Dage senere, bad om at faa se Gruppen endnu
engang og spurgte, hvad det vilde koste at udføre den i Marmor. Han
vilde, at Nordmændene skulde skjænke den til Frankrig til Minde om
Krigen.
Saa reiste han hjem til Norge trods Sousmarinerne, og nogen Tid
efter telegraferede han, at Sagen var ordnet, Gruppen var bestilt, paa Be*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
