Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen
235
Samme Dag begyndte Støbningen af Gruppen, og saa blev den bragt
til La Sorbonne, under Kjæmpekanonernes Torden baaret ned i Kjelderen,
4 dybe Etager under Jorden. Den store Bertha kunde brumme, saa vildt
hun vilde, mit Arbeide fra disse Krigens Aar skulde hun ikke faa til*
intetgjort.
Saa skulde jeg da opnaa den Glæde paa mine gamle Dage at gjøre
mine Landsmænd Ære med min Kunst!
Jeg kom lige op af Kjelderen, havde set Gruppen staa godt og trygt
dernede. Jeg talte med La Sorbonnes Sekretær. Nu kunde jeg endelig
tænke paa andre Ting end mit Arbeide. Der faldt uafbrudt Skud fra
Kjæmpekanonen.
«Hvad vil De gjøre, hvis Tyskerne skulde trænge ind i Paris?»
spurgte jeg ham.
«Jeg reiser paa Embeds Vegne i det Øieblik, jeg faar Ordre til det.
Og hvad gjør De?»
«Ingenting. Jeg bliver i Paris, jeg og alle mine.»
Han saa paa mig. «Ved De egentlig, hvad De udsætter Dem for?
Hvor vil De opholde Dem?»
«I min Bolig.»
«Men hvis Huset bliver brændt eller skudt sønder og sammen?»
«I Kjelderen.»
«Der vil blive stængt af overalt for Vand, Gas, Elektricitet. Mad og
Drikke vil ikke være at opdrive.»
Jeg stod her paa Universitetets klassiske Grund, tænkte paa, hvad jeg
havde læst paa Latinskolen om det gamle Roms Erobring af Barbarerne. —
Jeg havde ogsaa læst i Aviserne om Tyskernes Optræden i de erobrede
Byer og Lande, om fusillerede Borgere, Kvinderne voldtagne og bortførte
som Slavinder, Landet forvandlet til Ørken.
Det stod klart nok for mig, hvilken Rædslernes Rædsel der var i Vente.
«J7s ne passeront pas», sagde jeg rolig. «De kommer ikke ind i Paris.»
Jeg havde set det ved Marne, ved Verdun, hele Krigen, Gang paa Gang
det samme, ikke med mine egne Øine paa selve Slagmarken, men jeg
kjendte disse vidunderlige Soldater, der havde dæmmet op rnod den hæs*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
