- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
237

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krigen

237

Jeg havde en angstfuld Nat.

Mange vil i Krigens Tider have gjennemgaat disse søvnløse Feber*
Nætter, Getsemane*Nætter, hvor man paa Forhaand gjennemlever hele
Rædselen i sine Tanker, tømmer Kalken. — I Grunden havde hele Krigen
været som et langt Mareridt.

Jeg saa os staa der i Pøbelhoben midt i den værste Bærme. Vi kjender
disse skrækindjagende Ansigter, man træffer i Fattigkvartererne. Forbryder*
ansigterne . . . Jeg saa dem gribe vore to fine skjælvende Kvinder og
Barnet og min egen Søn. Den hylende Folkehob vilde mishandle dem,
besudle dem, kaste dem til Jorden og trampe paa dem, knuse dem, som
man knuser et stakkels Kryb under sin Støvlehæl, og halvdøde vilde vi
alle blive hængt til Straf for lang og tro Tjeneste i Kamp for Livets
Idealer, for min Kunst. «Jeg skulde sørget for min Familie, for min Slægts
Trivsel istedenfor min Kunst? — Skulde svigtet? — Nei! — Vig fra mig
Satan!»

«Iis ne passeront pas!» — —

Men hvis de dog skulde bryde igjennem, storme ind i Paris, de staar
der lige i Nærheden . . .

Jeg saa mig selv i mit Atelier med min Familie om mig, jeg saa disse
raa, fordrukne Soldaterhorder storme ind, og ham Løitnanten, som jeg
kjendte fra Berlin, hørte ham skoggerle, den raa Karl . . . jeg vidste, hvor
han hadede mig. Jeg havde set ham for mig i Drømme hele Krigen
igjennem. Nu stod han der, jeg var i hans Vold med alt, hvad der var
mig kjærest i Livet. Døden var jo ingen Ting mod det, som nu ventede
os. — — —

I Is ne passeront pas. — —

Nu begyndte det at lysne mod Morgen!

Den næste Dag gik vi til Legationen, hvor man saa forhaabningsful*
dere paa Situationen.

Der kom nu en Periode, hvor store Begivenheder fulgte Slag i Slag. —
Spændingen steg til det yderste.

Her nogle korte Optegnelser fra Dagbogen:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free