Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nens Historie; jeg fremhæver Vadstena Brevbog, som Lange
har brugt i sin norske Klosterhistorie.
Til den første Række af Kilder maa endnu en Levnets-
beskrivelse regnes, der fortæller os Birgittas Datters, den
hellige Kathrinas Liv. Den er .rimeligviis forfattet af Skrifte-
faderen Ulf, er næsten samtidig og staaer i acta sanctorum
og de fleste Udgaver af Revelationerne; Surius i vitæ sanc-
torum har efter sin Skik underkastet den en let Bearbejdelse.
Warmholtz opregner flere, deels haandskrevne svenske, deels
trykte latinske Fortællinger om den samme Helgeninde.
Medens nu denne Mængde samtidige eller dog paa
Samtidens Vidnesbyrd grundede Kilder skaffe et snart reent
historisk, snart mythisk Stof tilveie i overflødigt Maal, tjene
Diplomerne i Diplomatarium svecanum, M. Celses apparatus
ad hist. Sviogoth. og flere Steder til at sigte og berigtige
det og give Historien de saa ubetalelige faste Støttepunkter.
I Forening med Lovene og andre historiske Dokumenter kan
de desuden ved et lille henkastet Træk lidt aabne os over-
raskende Indblik i Birgittas og hendes Omgivelsers Liv.
Meest maae vi beklage, at alle Kildeskrifter ere forfattede
af eensidige Beundrere, ikke et eneste af en Modstander.
En ikke ringe Mistroiskhed er følgelig nødvendig, naar vi
vil gjøre Brug af dem.
De vigtigste senere Be a r b e j d e l s e r skrive sig fra ro-
merske Katholiker, der lade Legenden kaste en blændende
Giands over det Hele, saa den historiske Sandhed aldrig fuld-
stændig kan komme til sin Ret. Ærkebiskop in partibus Olaus
Magnus udgav i Rom 1553 et vita S. Birgittæ, omtalt i
Stiernmans Tal om vettenskapers tilslånd i Svearike, 49, 50;
jeg har ikke kunnet faae fat paa Bogen. I acta sanctorum Okt.
4de T. meddeles Bidiag fra en Levnetsbeskrivelse af Helgen-
inden, forfattet paa Tydsk eller Flamsk; en Prior I. M. van
der Ketten i det 17de Aarhundrede har indsendt dem.
G. Burlamacchius har i Neapel 1692 udgivet vita della sera-
fiea madre S. Brigida, der anføres af Warmholtz og be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
