Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tidsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverige. Forholdene heroppe vare kun forsaavidt for-
skjellige fra dem i det øvrige Europa, som Befolkningen
ikke var skreden nær saa langt frem i Udvikling; især
stod Sverige tilbage, thi dets Beliggenhed afskar det fra
Vesten og knyttede det sammen med det barbariske Østen.
Middelalderens Ideer have her endnu nogen Livskraft.
Adelstand og Borgerstand, disse Leensrigets Fostre, ere
først ifærd med at forme sig, endnu ikke fuldbaarne, de
»ruste sig til Kamp med Kronen, der paa sin Side gjerne
/
lytter til den nye Tids Kald. Allevegne sidder Retten i
Spydstagen, Landeveiene gjennemstreifes af Skarer i Jern
*øg Plade, det er en Tid fuld af Voldsomhed og Troløshed,
ng Kongestammen, Folkungerne, gik selv i Spidsen; den
0
%
Rar Lyst til at give Love og Lyst til ikke at holde dem.
Hvad de første Missionærer kan have bragt af en noget
renere Kristendom, er deels blandet med Levninger af
Hedenskabet, deels gaaet under i en Vandflod af romerske
Overleveringer. Folkeaanden i Norden, der nys havde givet
stærke Livstegn og skabt en heel Bogverden paa Moders-
maalet, er nu lagt i Bast og Baand, den skulde først gaae
gjennem en høiere Dannelsesanstalt. Vel lod Dominikanerne
og i det Hele Tiggermunkene til paany at ville oplive
-den gudelige Brug af »Lægmandstunge«; i Norge, rimelig-
vis ogsaa i det øvrige Norden skulde Evangeliet under
Messen lyde i Modersmaalet1), en religiøs Opvækkelse var
timiskjendelig. Men hvor forsømt er dog ikke Folke-
underviisningen, hvor snart ikke det Nye kommet i For-
fald! Latinen sidder paa Dronningsædet, hist og her staaer
en tarvelig Kloster- eller Domskole. Og hvilken Latin taler
»den aandelige Stand«, af hvad Art er vel’den høiere
’) R. Keyser den norske Kirkes Historie I, 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
