Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Birgittas Slægt, Lagmand Birger Person og Fru Ingeborg; Birgittas Barndom paa Finstad og Aspenæs, Fru Ingeborgs Død; Birgittas første Syner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adelig Svend »Harpen af Guld« og sang dertil; iøvrigt
underholdt simple »Legere« og »Gjørere« (Aktører) Sel-
skabet. De lode Aben dandse, Bjørnen gjøre Kunster, de
bragte Nyheder i Gaarde, efter al Rimelighed forstod de
desuden at opføre et af Tidens yndede Skuespil, de saakaldte
Mysterier. En Mængde af dem, tildeels Udlændinge, gjennem-
streifede Sverige, men Loven saae skjævt til den, »som med
Gige ganger og Fedel far eller med Tromme«. For den
\
mindste Forseelse skjar man Øret af ham; blev han saa-
ret, slaaet ihjel, da bød man ham eller hans Arving Spot
til Bod. En utæmmet Kvie stilledes paa et glat Bakkeheld,
man gav ham Sko og Handsker paa, indsmurte i Fedt,
lagde Kviens ragede Hale i hans Hænder, pidskede paa
Dyret og lod ham saa „trække til af alle Kræfter. Holdt
han fast, »da skal han have den kostelige Skat og
nytte den, som Hunde Græs« ; i andet Fald, »da have det
han fik, Skam og Skade«. Hos Lagmand Birger kan vi
\
være sikkre paa, . at de festlige Lag ikke udartede, men
ikke hos mangen Anden af Adelen. Ridderskabets Ideal
blev hverken naaet i det Store eller Smaae, i Samfunds-
livet eller Huuslivet. Altfor ofte forvandler Elskeren sig
til Boler, Sværdene blottes, Glæden faaer en blodig Ende:
disse Skyggesider træde klart nok frem i vore Viser.
De ridderlige Sammenkomster havde ikke blot denne
muntre, tidt vilde Side, de havde ogsaa sin Alvor. Endnu
var Lysten til Korstog levende hos Nordboen, for faa Aar
siden havde Thorgils Knutson kæmpet med de hedenske
Kareler, endnu lød Korstogspsalmen heroppe: deus venerunt
gentes! Det kan derfor ikke feile, at mangt’et Ord om
Guds Kirkes Trængsel, om den Lykke »i Kamp at naae
Kristi Vunders Tal«, er skiftet, hvor svenske Riddersmænd
samledes; mangt et Løftets Bæger tømtes paa et finsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
