Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Birgittas Slægt, Lagmand Birger Person og Fru Ingeborg; Birgittas Barndom paa Finstad og Aspenæs, Fru Ingeborgs Død; Birgittas første Syner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilken Villieskraft higede hun ikke efter Alt, der minder
om det Evige! Og dog var hendes Væsen i andre Hen-
seender saa blidt. Legemet var spædt, i høi Grad ner-
vøst allerede fra den tidligste Alder, selv i streng Frost
følte hun næppe til Kulden. Hun var en midaldrende Kone,
da hun en Vinternat blev sat i Land paa en Holm, Be-
boerne nænnede hun ikke at forstyrre men blev ude i det
Frie, udenat være angreben deraf, medens hendes Folk vare
nærved at fryse ihjel1). Barnets Bevidsthedsliv har altid
Præget af det Dæmrende, det Mythiske, der ikke formaaer
skarpt at skjelne mellem det indvortes og det udvortes
Oplevede. Især er dette Tilfældet med det nervøse Barn.
f
Sandsenerven lader sig indenfra pirre ligesaa stærkt som
under sædvanlige Forhold udenfra og danner da Billeder,
der har den meest skuffende Lighed med Virkeligheden.
Saaledes gik det den lille Birgitta, og Legenden, som for-
tæller det, er ikke uden en indre, psykologisk Sandhed. Hun
levede i sin fromme Fantasiverden, hvor Frelseren, Hans
Moder, de Hellige altid svævede for hende. Det var ikke blot
naar hun klædte sig af og paa, salte friske Blomster hen
for Krucifixet i sin Stue eller tændte Lampen ved Guds-
moders Billede; det var inde og ude, i Skov og Mark, ved
Elven, i Rosenlunden ved Finstad, ihvor hun saa fær-
dedes. Heftige Udbrud af Følelse kunde ængste hendes
Omgivelser. Og hvad der bevægede Sjælen saa dybt,
traadte ud af den nu og da og kom hende imøde som
Syner og Røster. For hende, det troende Barn, maatte
Sandsebedraget staae som en sand Aabenbarelse, hele hendes
Samtid tog det jo derfor, hvor kunde hun da Andet? Det
M Revelationes 1. 6. c. 84; i Birgers vita c. 3 og Klosterreglor XIII
kaldes hun »klen månniskia«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
