Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Birgittas Slægt, Lagmand Birger Person og Fru Ingeborg; Birgittas Barndom paa Finstad og Aspenæs, Fru Ingeborgs Død; Birgittas første Syner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristus, svarede Birgitta, som blev korsfæstet for vore
Synder, Ham har jeg seet«. Fru Ingrid vidste ikke ret, hvad
hun skulde sige dertil, men det underlige Pigebarn kunde
hun ikke straffe1).
Barnet krævede dog endnu af og til sin Ret, selv
hos en saa tidlig moden Aand, og Ingrid saae hende gjerne
være Barn. En Dag var hun samlet til Leg med andre
Smaapiger, da forekom det hende midt under Lystigheden,
at hun saae Djævelen, saa vanskabt, saa gyseligt et Uhyre,
med hundrede Fødder og Arme, som de Trolde, Sagnet
fortalte om. Forfærdet løb hun bort og hen til Sengen
til Krucifixet, hvor hun pleiede at holde sin Aftenbøn,
ogsaa herhen forfulgte Djævelen hende: »havde jeg blot
Magt, sagde han, at gjøre Dig noget Ondt, men jeg kan
det ikke, uden Kristus tillader mig det«. Fra den Tid
tabte Birgitta al Lyst til at lege. Med Djævlesynet slutter
Rækken af hendes Syner som Barn, de give et klart Ind-
blik i hendes Sjælehistorie. Sværmeriet for den hellige
Jomfru, levende Tro paa Kristi Fortjeneste og et Liv fuldt
af Anfegtelser er det, som udpræger hendes aandelige
Ejendommelighed. At de samme Grundtræk vise sig hos
Barnet, heri ligger intet Usandsynligt; vilde man derimod
tænke sig Synerne digtede af Legendeforfatterne, da blev
disses digterske Evne sikkert anslaaet meget for høit.
Det lod sig ikke undgaae, at Rygtet om hendes Aaben-
barelser stjal sig ud mellem Egnens Beboere, hvidskedes*
)
*) Efter Legenden løftede hun Riset, men det sprang istykker. Om
Knut Jonson da var Drost endnu, er tvivlsomt; efter Dipi. Sve-
canum nævnes han som saadan i Oktober 1314 (Dipi. 3, 183)
men ikke Januar 1315, er derimod da Lagmand i Østergøtland
(Dipi. 3, 199), senere ’efter nogle Aars Forløb blev han atter
Drost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
