Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Birgittas Giftermaal; Ridderfruen paa Ulfåsa og Lagmand Ulf Gudmarson, Børn og Familieforhold, Birger Persons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud gaaer det i det Frie, over Stok og Steen, med Rakke og-
Mynde. »Aabenbarelsernes« Skildringer af Jagten, af Bjør-
nens og Elgens Natur og Kamp med Jægerne ere saa
nøiagtige, som kun Øienvidner kan give dem, eller den,
der i Timer har siddet og lyttet til Jægernes Fortælling.
Men ihvor forekommende hun end var mod Alle, taalte
hun dog ingen Uhøviskhed, ikke det ringeste utilbørlige
Ord. Blot hendes Nærværelse var tilstrækkelig til at tæmme
den kaade Tunge paa en Tid, da Ridderfruen ellers var
udsat for Alt, selv for Mishandling af sin Mand, naar Øllet
løb ham til Hovedet1).
Saa smukt og rigt var Birgittas Liv, hun savnede
Intet, der kunde glæde et ungt Hjerte, ogsaa Naturen om-
kring Ujfåsa er deilig og maatte skaffe hende mange Ny-
delser. Under alt dette bevarede hun de fromme Indtryk
fra Barndommen: vi see efter vore Kilder ingen Grund
til at tvivle derpaa, skjøndt hun i en senere, overspændt Til-
stand kalder sit Hjerte dengang »haardt som Staal«. Daglig
hørte hun Messe i Borgkapellet eller Ekeby, hver Fredag gik
hun til Skrifte og formaaede ogsaa sin Mand hertil. Hun skrif-
tede med dyb Andagt og græd for sine smaa Synder, som
Andre for deres store: følte hun sig anfegtet, søgte hun
Trøst i Skriftestolen, tidt flere Gange om Dagen. Det
lader til, at hun allerede nu af og til hengav sig til en*
2
*) Birgitta som Ridderfrue er skildret efter de forskjellige Legende-
forfattere, saaledes om hendes Forhold ligeoverfor slette Sæder see
Klosterreglorna VII. Ulfs Karakteer og daglige Liv fremgaaer af
Synet i revelationes extravagantes c. 56; jo sparsommere Efter-
retningerne ere fra denne Tid af Birgittas Liv, desto omhyggeligere
maae vi benytte dem.. Om Birgittas Jagter see foran Side 32 Anm.
2 og revelationes fl. St. Gustav Tuneson kaldes 1340 Lagmand i
Vermland i Dipi. svec. 4, 743, han var gift med Ulfs Søster,
s-sled 5, 257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
