Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Birgittas Giftermaal; Ridderfruen paa Ulfåsa og Lagmand Ulf Gudmarson, Børn og Familieforhold, Birger Persons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendes Lyst til Læsning og Omgang med fromme-
Lærde havde ikke vanskeligt ved at blive stillet tilfreds ^
der var hverken langt til Skenninge med dets Præste-
seminarium og Lektorer æller til Karmikerne i Linkoping.
Her var det hun lærte den unge Mand at kjende, hvem-
hun betroede sine Børn; rimeligviis hører Bekjendtskabet.
med Kanniken Mester Mathias ogsaa til denne Tid, ja
maaskee har hun alt da taget ham til Skriftefader. Han
havde i Udlandet erhvervet sig Magistergraden, var em
begavet Prædikant og en af Sveriges meest fremtrædende
Lærde. Hans Glosser over Bibelen er et for sin Tid dyg-
tigt Værk; desuden har han skrevet moralske og dialektiske
Afhandlinger, en Fortale til Birgittas Aabenbarelser og flere
Ting. Baade som latinsk og svensk Skribent har ham
Magt over Sproget og ban tiltale os endnu. Med Beundring
lyttede Birgitta til hans Skriftfortolkning og Formaninger og
havde ingen Ro, inden han lovede hende en svensk Over-
sættelse af Bibelen2). Ogsaa sin Mand vidste hun at med-*
i
forskjellige Stadier i hendes Livsudvikling, da de i vore Efterretninger
meest gaae over i hinanden. I og for sig er det nu rimeligst, at
hun begyndte i det Smaa og efterhaanden forstærkede sin Askese*
og dette bestyrkes ved tilfældige Tidsbestemmelser, vi kan støde-
paa; det hedder saaledes i Klosterreglorna XIV om en vis Art
streng Bod, at hun øvede den i 30 Aar, altsaa fra 1343. Ikke
desto mindre har jeg ofte svævet i Tvivl, om en Beretning skulde
høre hjemme i den Tid, der nu ligger for, eller muligviis snarere-
i en følgende. Om Kirken i Ekeby see Tbams og Broocmans an-
’ førte topografiske Skrifter, om de Fattige paa Omgang Geijer svenska.
folkets historia I, 318.
>
) Om Skenninges studium præcipuum for Dominikanernes Kloster-
provinds Dacia og dens Lektorer S. Brings Påminuelser etc. 2, 21.
og Wieselgrens Sv. skona iitt. 1ste Udg. 2, 159. Om Mester Mathias-
og hans Skrifter see Revelationerne mange Steder, Vastovii vitis-
aquilonia med Benzelii Noter, der har en Biografi af ham, acta.
nova reg. soc. Ups. 8, 337 flgde, I. Schefferi Svecia litterata, P. F..
Aurivillius præside E. M
. Fant de Bibliothecis medii ævi in. Svio—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
