Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Birgittas Giftermaal; Ridderfruen paa Ulfåsa og Lagmand Ulf Gudmarson, Børn og Familieforhold, Birger Persons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var stor Forskjel paa Børnene, hver havde sin
/
udprægede Eiendommelighed, og hvad der i Tidens Løb
tildrog sig med dem, danner interessante Episoder i Moderens
Livsroman. Forskellighederne kom tidlig frem. Katharina
slægtede sin Moder paa, det samme fromme, indadvendte
Sind; hun blev opdragen i Riseberga Kloster sammen med
den »stolt Elisif«, hvem en afKong Albrekts Mænd siden bort-
førte. Syv Aar gammel legede hun en Dag usædvanlig længe
med sine Dukker, Natten derpaa drømte hun saa, at de havde
forvandlet sig til hæslige Nisser, der overfaldt og pidskede
hende i Sengen. Birger var en støt lille Gut og slægtede
sin Fader paa, men Karl voldte Birgitta mange Taarer. Man
fik ham ikke let tik*at holde sin Faste, og den ene kaade
Streg gjorde han efter den anden; hun vilde straffe ham,
hun var den strengere, Herr Ulf derimod slog det hen og
lo vel endogsaa derad. Mårta lader til at have været en dygtig
Natur men temmelig ligegyldig for Moderens Formaninger.
En ung dansk Herre af løse Sæder, Sigvid Ribbing fra
Skaane, friede til hende, og Herr Ulf gav ham .Jaord, thi
han var rig og af høi Byrd, i Slægtskab med Hertug Knud
Pors i Halland. Birgitta, som dengang gik frugtsommelig
med Cecilia, talede ivrigt derimod, uden dog at kunne
sætte sin Villie igjennem. Allerede var Brudefølget kom-
met, Herr Ulf skulde med de Skikke vi kjende overlevere
det sin Datter, Alt stod færdigt paa Bryllupsgaarden,
I
kun Moderen savnedes ; hun havde nemlig besluttet slet
ikke at være tilstede. Men i yderste Øieblik bestemte
hun sig om, tvang de mørke Anelser, klædte sig pragt-
i
fuldt paa, kom ind og vakte en almindelig Glæde, fordi
hun kom saa uventet. Legenden vil vide, at det var
Fosteret, som talede inde i Moders Liv og bad hende
derom. Hendes Uvillie over Ægteskabet var ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
