Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Seerinden vedhove, strengere Liv, Pilgrimsreiser til St. Olaf og St. Jakob; Familieforhold, Katharinas Giftermaal og Ulf Gudmarsons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læses Aarstider over en Afdød, at han ret tænkte paa de rige-
lige Ydelser af Mælkevarer og Flesk og stærkt 01, som
vare Lønnen for Arbeidet »i Herrens Tjeneste« Men paa
Prædikestolen og i Sjælepleien nøiedes man med det mindst
Mulige, Pariserklerkerne, som havde ligget paa domus up-
salensis, lærte ogsaa andre Ting derovre end Latin og
Theologi, og det ikke altid de bedste. Mange af Kirkens
Styrere vare heller ethvert andel Sted, end i Koret og
Kapitlet, hvor de burde høre hjemme. De gik i yppig
Dragt, i Staal og Plade, en Biskop turde vise sig omgiven
af 30 rustede Ryttere, medens en Ridder, ihvor høit han
end var stillet, ikke fik Lov til at ride med Flere, end 12.
Ved Ridderspillet var Prælaten ofte den kyndigste Dommer,
mellem Fruerne den fineste Kjender af Fløil og Sindal,
og hans Elskværdighed kunde stikke Ridderen ud. Tidens
Synoder aabenbare denne Kræftskade, men Birgitta vid-
ner imod den, hvor der gaves Leilighed, skjøndt Sligt
var den Læge forbudt og Forbudet gjentagne Gange ind-
skjærpes. Kom hun til den Fattiges usle Bjælkestue
ude i Skoven, ene og i Løndom med Hænderne fulde af
Gaver, da havde hun tillige et aandeligt Ord med til hans
Trøst; og hun kom der tidt. Overalt hvor der var Nød,
greb hun ind og hjalp, hun arbeidede selv paa Skjøgers
Omvendelse, en Opgave et af Birgittinerklosterne særlig
har sat sig1).
Herr Ulfs og hendes Gaver til Kirker og Klostre bleve
rigere, hendes Gudsfrygtighedsøvelser tiltog i Strenghed.
Heri er hun ganske sin Tids Barn, hun jager efter at
komme til at lide: en Forvildelse, vi kan spore allerede i
*) Sædeskildringen er efter Lagerbring og Strinnhoim, om Skjøgers
Omvendelse revel. Math. Prolog; da han døde omtrent 1350 og
forblev i Sverige, maa hans Fortælling der gjælde Sverige.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
