Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Seerinden vedhove, strengere Liv, Pilgrimsreiser til St. Olaf og St. Jakob; Familieforhold, Katharinas Giftermaal og Ulf Gudmarsons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Klosterskole i Alvastra, Cecilia blev sat i Skenninge
Kloster, Ingeborg i Riseberga, begge vare de bestemte til
engang at tage Sløret. Af de ældre Børn vare Sønnerne
kjendte før »vaabenføre«, ved hvilken Leilighed Ynglingen
fik sin sidste Ørefigen; sandsynligviis vare de gifte, Karl
med Katharina Gisles Datter, Birger med Bengta Glysings
Datter. Katharina var voxet op til en yndig Pige, men
hendes Tanker vare langt fra denne Verden; at gaae
omkring hos Syge og Fattige med Moderen, var hendes
Lyst, en Celle hendes kjæreste Haab. Ikke desto mindre
føiede hun sig efter Faders og Frænders Villie og rakte
den ædle unge Eggart von Rurnen sin Haand kort før
Herr Ulf døde. Hendes Brudgom tilhørte en Slægt, som
var indvandret fra Tydskland under Magnus Ladelaas, ’stod
Kongehuset nær og udmærkede sig baade ved Magt og Rig-
dom; hun var dengang ikke ældre end 12 til 13 Aar. Men de
To kom aldrig til at leve sammen som Ægtefolk, den pla-
tonske Kjærlighed havde en farlig Tillokkelse ogsaa for denne
Kvinde af Birgittas Familie. Hvad Moderen havde forsøgt
paa, hvad Fru Ramborg gjennemførte, det blev Ratharinas
lysende Forbillede; begge levede de endnu og kunde gjøre
sin Indflydelse gjældende paa hende. I Brudekamret fik
hun sin Brudgoms Ja, og de tilsvore hinanden bestandig
Afholdenhed. En Tidlang vidste Ingen derom, det vakkre
unge Par, deres Elskværdighed og fromme Liv beundredes i
hele Egnen. Dog en Nat listede Karl, som fik Nys om
Sammenhængen, sig ind i deres Sovekammer og fandt
dem slumrende hver for sig paa et haardt Leie paa Gulvet,
med Haarsæk paa det blotte Legeme istedenfor Linned. »Aa
I overtroiske Taaber, I Beguiner«, udbrød han, slog en
Latter op og fortalte rundtomkring, hvad han havde været
Vidne til. Han var i høieste Grad forarget, og selv en smuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
