Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen bæres allevegne af kristelig Anskuelse, den bedste
_
_ »
Tiden kjendte til. I Begeislringens Øieblik udtaler hun,
hvad hun ikke selv fatter, thi Geniuslivets umaalte Dybder
aabne sig. Saa. rigt er hendes Aands Indhold, og hun
forstaaer at rive Tiden med sig. Lad saa Maaden, hvor-
paa det finder sit Udtryk, være nok saa afskrækkende,
nok saa uhyggelig — Mangen vil maaskee kalde hende
forrykt — , det bor dog ikke skræmme den bort, som har
en Anelse om Birgittas Betydning.
Forat forstaae hendes’Henrykkelsestilstand, maae vi
forst tænke paa Sandsebedraget, hun er som den Febersyge.
Et af Naturen meget nervøst Legeme er blevet det endnu
mere ved idelig Bodsøvelse og Nattevaagen, ved at over-
spænde de fromme Følelser og give Indbildningskraften
løse Tøiler; hun falder da tilbage i den Tilstand, vi traf
hende i som Barn. Bevidst Tænkning hører op, Sand-
serne synke hen i Dvale, hun. er indvugget i en halvvaagen
Drøm : og i den hører hun nu den .Røst, der kommer fra
hendes eget Bryst, som en Røst fraoven, i den finder hun
rigelig Opreisning for Verdens Lyst hun har forsaget. Bods-
\
svøben og Henrykkelserne følges altid ad i Klostrene, længe
inden Jesuilterordenen bragte denne fantastiske Kristendom
i System. Og jo mere Mennesket hengiver sig til dem
og seer en egen Herlighed deri, desto større Magt faae
de over ham.
Ved udelukkende at forfølge denne Betragtning, komme
vi dog næppe til den fulde Forstaaelse, hverken af Synernes
Form eller Indhold. Der er ogsaa det i hendes Natur,
som viser hen imod hvad man har kaldt den natlige Side
af Tilværelsen lige indtil det magnetiske Klarsyn. Men-
nesket er jo en Deel af hele det store Verdensalt, og de
Krælier, aandelige og legemlige, som bevæge det, gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
