Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart den var nedskreven, forlod den overordenlige Hen-
rykkelsestilstand hende1). ’
Det var ikke nogen ganske ny Tanke, at forene Munke
og Nonner i eet Kloster, den findes i Basilius’s Regel, i
Fontevrauld i Poitou og andre Steder hos Benediktinerne;
som den imidlertid fremtræder hos Birgitta, savner den
ingenlunde sin Ejendommelighed. I kort Omrids maae
vi allerede paa dette Punkt tydeliggjøre os den. »Frelserens
Orden efter Augustins reformerede Regel« er i sit Væsen
en Nonneorden, og Munkene indlemmes i den for Non-
nernes Skyld. I Abbedissen »Moderen« fremstilles den
hellige Jomfru, i de 13 Præstemunke med Klostrets »al-
mindelige Skriftefader« i Spidsen fremstilles de tolv Apostle
og Paulus; i de 60 Nonner med 4 »Messedeghe« ,
Billedet af Kirkefædrene, og med 8 Lægbrodre frem-
stilles Herrens 72 Disciple. Hvert Kjon skal boe for sig,
ogsaa i den fælleds Kirke skal hvert have sit Kor. -Det er
ingen Tiggerorden, beregnet paa at vandre omkring og
prædike, det er heller ikke nogen egenlig Velgjorenheds-
orden, beregnet paa at stifte Skoler og Hospitaler: den
hellige Birgitta fornægter ikke sine Forudsætninger. Hvad
hun nærmest har for Øie, er Adelen, hun ønsker, at dens
Døttre her maae finde et Fristed, og at ved dem en aan-
delig og folkelig Gjenfødelse kan begynde i de høiere*
)
*) Regula i revelationés c. 1. 2 novæ regulæ c. 29, extrav. 45. Kristus
selv udvider og ændrer Regelen paa flere Steder i extrav.; siden har
Ordenskapitlet med Paven foretaget mange Ændringer i dette saa-
kaldte inspirerede Værk, især paa Grund af Vanskeligheden ved
det store Tal Klosterfolk. Der er Forskjel mellem Urban 5s og
Urban 6s Regel og de forskjellige Udgaver paa Tydsk, Svensk og
Latin af Regelen. Alt dette har været den romerske Kirke en
mindre behagelig Sag, som Bueus i acta sanctorum Okt. 4, 419
flgde paa bedste Maade søger at rede sig ud af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
