Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgittas Modstandere forhaane hende. 119
paa hendes Fjender var ikke ringe, og de vare dristige. Undre
os kan det nu slet ikke: det var med stor Fordringsfuldhed
Peder af Alvastra eller Mathias eller en Anden af hendes
Fortrolige oversendte »Aabenbarelser« til dem, de vedkom.
Her lod da en spydig Bemærkning sig hore: »min kjære Fru
Birgitta, 1 gjorde visselig bedre i at sidde og spinde som
andre Kvindfolk, end disputere udaf den hellige Skrift«!
Hist traadte en Munk ind for Kongen og Raadet, hvor Bir-
gitta just befandt sig, han foreviste en Bog »Fædrenes Levnet«
og læste op af den om mange fromme Mænd, der ved altfor
stor Afholdenhed vare bedragne af Satan; han frygtede, sagde
han, det Samme kunde være Tilfælde her. Engang sad hun til-
bords, hvor flere af Rigets ypperste Mænd vare tilstede, da
kom et Menneske, der var leiet hertil, og lod som var han
drukken. Han raabte høit til hende: »l vaager og drømmer
mig formeget, I skulde heller drikke og sove lidt mexe! Og
saa bilder I Jer jo ind, at Herren heller taler gjennem Jer,
end gjennem vore mange fromme Munke«! De Tilstede-
værende harmedes og vilde straffe ham, men Birgitta ud-
brød: »nei, lad ham bare tale, for Gud har sendt ham! Hvorfor
skal jeg, som alle Dage søgte min egen Ros, ikke høre
om, hvad der tilkommer mig medrette? Han har kun sagt
mig Sandheden«. I Stokholm gik hun en Dag gjennem en
lille Gyde, en adelig Herre, forbittret over hendes Ind-
flydelse hos Kongen, aabner Vinduet og helder en Spand
Vand ud over hende: »Gud spare Eder, sagde hun, idet
hun rystede Vandet af sig, og gjengjælde Eder det ikke« !
En anden Herre havde mistet sit-Embede og betragtede
hende som Skyld heri, i Kongens Nærværelse stødte han
saa haardt til hende, at hun var nærved at daane, Kongen
blev opbragt, men hun gik i Forbøn for sin Avinds-
mand. Undertiden var der ingen Maade med Ukvems-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
