Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Birgitta optræder som Profetinde, hendes Aabenbarelser, hun stifter Frelserens Orden; hendes daglige Liv, Studier og Fristelser, hendes Stilling til Hoffet; Grundlæggelsen af Vadstena Kloster, Birgitta beslutter at reise til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
:. *
i ■ •
E
!
I
t •
‘
I
1
I
i
, ii •’
’)
Der var Intet i Familieforholdene, som særlig bandt
hende til Hjemmet. Hun havde mistet den .lille Bengt,
der døde hos hende- i Alvastra efter et langvarigt Sygeleie,
det følte hun som Straf for sine Synder og blev dybt ned-
bøiet. Ingeborg havde vel alt taget Sløret i Riseberga,
Cecilia opholdt sig i Skenninge Kloster, uden dog at vise
Smag for Klosterlivet. Mårtus Mand, Sigvid, havde maa-
skee endt sine Dage, ialtfald døde han kort efter, hun
havde, efter Legenden, varslet ham det. Karl, nu Herre
paa Ulfåsa, Ridder og Lagmand, vedblev som han begyndte.
Katharina havde endelig efter en haardnakket Modstand
faaet Indgang hos hans Hustru, saa denne paa eengang klædte
sig paafaldende tarvelig og deeltog i fromme Øvelser. Hvor
forbittret blev han ikke derover: »nu er Katharina, raabte
han, ikke længer tilfreds med selv at være en Beguin, hun
gjør mig ogsaa min Kone gal med og til Spot for alle
Folk«! Birger derimod var sagtmodig, from og dygtig til
Beretningen i acta setorum Okt, 4, 428, af Skriftefaderen Alfons,
der synes at forudsætte, at hun ved Aar 1348 endnu var i Sve-
rige. Extrav. 8 fortæller, at hun var 15 Aar i Rom inden hun
saae Urban 5, altsaa inden 1367, som er mindre unøjagtigt, naar
\rt|£ætte hendes Ankomst til 1349. Messenius’ Angivelse i Scon-
- dia 3, 15 og 15, 59 er bekjendt, men i og for sig ikke af stor
Vigtighed. Hun afreiste altsaa fra Sverige med de to Børn 1349,
som Passet siger, »et, hedder det her videre, ab ipso anno citra
in Romana civitate manserunt«. Munch og Klemming have med
Diplomer paaviist den hidtil antagne Beregnings Utilforladelighed,
saavidt jeg kan skjønne. Det er ikke Passet alene for sig, ikke
Salgsbrevet alene for sig, men disse to Aktstykker i Forening til-
ligemed de andre mindre sikkre Efterretninger, som nøde til at
forlade Diariets, vitaernes og revelationerneS Aarsangivelse, skjøndt
denne i og for sig selv ikke syntes usandsynlig. Kunde vi paa
andre Punkter holde diplomatisk Regning med de sædvanlige Over-
leveringer, vilde vi sikkert støde paa flere Feil i et Stof af den
Beskaffenhed. Om Aabenbarelsen, der omtrent 1348 afsendtes fra
Sverige til Paven, see acta setorum a. St. 428 og revel. 6, 63.
7
>
’h
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
