- Project Runeberg -  Den hellige Birgitta og Kirken i Norden /
132

(1863) [MARC] Author: Frederik Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Birgittas, Katharinas og Birgers Pilgrimsgang til Rom, hendes Forhold til Gudsvennerne; hendes Betragtning af Paven og Kirkens Tilstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

]32 VI. Birgittas Pilgrimsgang til Rom.
med Vanvid og Blindhed, Himlen sende sit Lyn ned over
ham, Jorden aabne sig og sluge ham levende«! I Forening
med Banstraalen kom det kirkelige Forbud: Kirkerne vare
lukkede, Klokkerne maatte ikke ringe, Sakramentet ikke
uddeles, Ingen jordes i kristen Jord, ja det ene Menneske
turde end ikke hilse det andet. Men de frommeste Mænd
som Tauler nægtede Forbuddet Lydighed og Tallet paa
ulydige Præster blev snart saa stort, at Paven maatte tilstaae
dem Straffrihed for een Gylden. Vilhelm Occams, Marsilius
af Paduas, Johan af Janduns, Bonagrazias skarpe Penne
forsvarede Keiserens Sag, Folket ventede Frederik den
andens Gjenkomst fra de Døde til at straffe Geistligheden,
Fraticellerne forøgede Forvirringen. Det Spørgsmaal blev
forhandlet; paa hvilken Grund hviler Pavens Magt, endnu
under Karl 4 vedblev Gjæringen længe. Og fra Mund
til Mund gik imidlertid Fortællinger om Hoffet i Avignon,
det yppigste i hele Kristenheden; delte »Babel«, hvor
Pavens Elskerinder solgte Embederne, hvor, som Petrarka
skrev, »Haabet om et tilkommende Liv var en Fabel, Sandhed
Vanvid, Kydskhed Skjændsel, og hvor hver Dag udmær-
kedes ved Orgier, som de stinkende gamle Bukke, Kardi-
nalerne holdt, medens Satan sad i en Krog og skoggerlo«.
Havde Birgitta forladt sit Fædreneland i Uro og Forvirring,
saa traf hun Forvirringen her i endnu fuldere Maal, hendes
Tanker om Kirkefyrsten bleve ringere og ringere, indtil
hun. saae »Lucifer paa St. Peders Stol«.
Veien lader hun til at have taget henimod Rhinen og
derfra videre mod Sønder, langsmed denne »Pfaffengasse«,
som den kaldtes, fra Kloster til Kloster, fra Pilgrimssted til
Pilgrimssted, maaskee ogsaa fra Borg til Borg. Hun blev
4
hilst som Seerinde, Rygtet gik i Forveien, og Folket
flokkedes om dette Vidunder af Frornhed fra det ukjendte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free