Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Birgittas, Katharinas og Birgers Pilgrimsgang til Rom, hendes Forhold til Gudsvennerne; hendes Betragtning af Paven og Kirkens Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
geliets Sødme men gaae ud og forkynde Naaden; den be-
skuelige Maria maa bede for Almuens Frelse, prædike, vinde
Sjæle og vise dem Veien til Himmerig, som Evangeliet er.
Verden forfølger og stener dem og deres Tal er kun ringe,
« ( •
men Guds.Engle slaae Ring trindtom dem«. 1 Virksom-
heden udadtil paa den Enkelte saavelsom paa Kirken i det
Store, i Fordringen om Reformer, stemmer hun ganske
overeens med dem, og den rastløse Nikolaus af Basel har
næppe paa sin Viis udrettet mere, end hun paa sin. Fra
begge Sider paakaldes Foreningsaanden, ogsaa hun vil jo
forene Lærd og Læg, Kvinde og Mand i sin Orden. Ofte
bliver baade hendes og deres Tro en Fantasi-Kristendom.
Baade hun og de vil Intet foretage sig uden umiddelbar Ind-
skydelse fra Gud, forvente hver Dag Hans store Domme
og troe paa Syner; Indbildningskraften tager en sværmersk
Flugt, hun og de tænke i Billeder, ikke i klare, forstandige
Tanker. Saa beslægtet er hun med »Gudsvennerne«1).
Vistnok kunne vi paavise Uovereensstemmelser, be-
tydelige Uov.ereensstemmelser mellem dem og hende. Hun
staaer Kirken eet Fjed nærmere, af Spekulationen er hun
saare svagt berørt, til »Gudsvennernes« Methodevæsen, deres
pantheistiske Retning, kjender hun aldeles ikke, og til
Gjengjæld de heller ikke til hendes nationale Stræben. De
prange med Følelser og forfalde ofte til det Svulstige, hun
derimod er et ædrueligt Nordens Barn, eiendommelig i Tanke*
)
*) Til Skildringen af Gudsvennerne bruger jeg Rudelbachs christelig
Biographie, Artiklen Tauler, C. Schmidts Johannes Tauler især
Anhanget, Sammes die Gottesfreunde im vierzehnten Jahrhundert,
der er skreven efter utrykte Kilder og meget oplysende, Gieseler
Lehrbuch der Kirchengeschichte 2den Udg. 2, 3te Abth. 244 flgde,
Bohringer die Kirche Christi, Artiklerne Tauler og Suso. Beviis-
stederne i revelationes findes 4, 7, 76. 1, 33. 3, 8. 2, 5. 3, 5. 4,
49. 1, 5. 6, 18, 65. 4, 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
