Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Birgittas, Katharinas og Birgers Pilgrimsgang til Rom, hendes Forhold til Gudsvennerne; hendes Betragtning af Paven og Kirkens Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at ringe paa dets Billedstøtte og Præsterne meldte det
strax til Senatet. De faa kjendte Kunstværker, som Mark
Aurel tilhest, dengang ved Lateranen, og Billedstøtterne
paa monte cavallo, stode for Datidens Mennesker som Trold-
domsværker og Fortællinger knyttede sig til dem, ligesaa
vidunderlige som den om Kapitol. I et saadant Lys laa
altsaa det gamle Rom for Birgitta. Dets Ruiner indtog
dengang en langt større Plads indenfor Ringmuren end
nu; kun Lavningerne mellem Kapitol og Vatikan vare be-
byggede og det endda tarvelig nok. Mangel paa godt Drikke-
vand var Hovedgrunden til at Høiene laae hen som Tomter,
thi de prægtige Vandledninger vare alle ødelagte og den
tørre Hede forfriskedes ikke af Vanddunster. Heroppe traf
man kun af og til en Familie af Almuen, en Bonde til-
hest med Spyd og Sværd, ifærd med at drive sin Flok
Stude. Naar da Veien førte hende forbi en Ruin, som
stak frem af Gruset mellem Kirker, Bondehuse og Kloster-
haver, grebes hun af Tanken om svundne Dage. Grav-
stilheden paa disse Tomter, den yppige Planteverden,
som ranker sig opad og dækker dem med et Viiderede af
Buskværk og Blomster, prædikede for hende om det For-
gjængelige i al Verdens Herlighed. Og hendes Natursands
r
følte sig tiltalt mellem Palmer og Viingaarde under den
deilige blaae Himmel. Af og til faaer hun dog Lov af sin
aandelige Fader til at see lidt omkring sig og glædes over
Guds Skabning. Vi fornemme det paa mere end eet Sted i
Aabenbarelserne, det har farvet hendes Sprog og givet det
en eiendommelig Skjønhed. Stod hun paa Vatikanet og saae
ud over dets forsømte Haver, over Kirkerne og Staden med
de brustne Mure, over Viingaardene, Kampagnens Øde,
de fjerne, duftblaae Bjerge, da kom hun i en Stemning,
hvor Syner giede forbi Sjælens Øie. Snart vare de mørke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
