Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Birgittas, Katharinas og Birgers Pilgrimsgang til Rom, hendes Forhold til Gudsvennerne; hendes Betragtning af Paven og Kirkens Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed og dog et dolce far. niente, Serenaderne, Dands og
Sang under aaben Himmel, Lyst til at føre hele Livet ud
af Huset og frem for Offenligheden: Alt er nyt, uvant,
tidt frastødende. Og Birgitta følte sig nu ikke blot fra-
stødt men forarget, hvad der i og for sig vår sørgeligt,
tidt forfærdeligt, saae endnu forfærdeligere ud for hende.
Med gribende Træk har hun skildret Paven Roms aande-
lige Nød. Hun omtaler Stadens forfaldne Kirker, dens øde
Klostere; Præsterne, siger hun, sælge Syndsforladelse og
bryde alle Kirkens Love, Munkene gaae i korte Kjoler, med
Sværd og Brynje under Kjolen og agte Skapuleret for en
Skam, uden Blu omfavne de sine Friller, Sønner og Døttre.
Nonneklostrene ere offenlige Huse, en Mængde Mennesker
leve og- døe, uden nogensinde at have skriftet eller nydt
Herrens Legeme, og Roms verdslige Høvdinger ere Mand-
drabere, Troldene har forlokket dem. Hun hører Apostelen
Peder vidne mod sin Stad, »fordum Heltenes Stad, hvis
Gader vare strøete med Guld og Sølv; men nu ere’ dens .
Safirer forvandlede til Skarn, og hos Indbyggerne er det
heire Øie udrevet, den høire Haand afhugget. Det vrimler
med Narre og Slanger, for hvis Gift Peders Fiske ikke
vove at løfte Hovedet«. Hun hører Kristi Klagemaal mod
den: »dens Indbyggere hade og forbande mig og min
Moder, de have lagt en tung Steen tværsover Hjertet, de
elske mig som Dæmonerne , der heller vil lide evig
Pine end see mig i min Ære. Og dog er jeg altid den
Miskundelige og min Villie den samme, som da jeg hængte
paa Korset og aabnede Paradiis for den bodfærdige Røver«.
Paa flere Steder i hendes Aabenbarelser lyder en Røst som
Luthers, da han rystede Støvet af Fødderne og forlod den
forbandede Stad. »O Roma, Roma, nu maa jeg tale over
Dig som Profeten over Jerusalem! Roserne og Lilierne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
