Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Birgittas Huus og daglige Liv, hendes Studier og Forhold til Børnerne; Varsler angaaende Sverige, Frankrig og Tydskland, Klemens den sjette og Urban den femte; Karl kommer til Rom, Reisen til Neapel, Ordensregelens Stadfæstelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage selv af Lastens Huler, og mangen falden Kvinde tog
hun hjem i sit Iluus, vaagede over dem, læste og bad med
dem og søgte siden at anbringe dem, enten ved at faae
dem ordenlig gifte eller paa anden Maade. I de Timer,
hun havde bestemt til at tale med Folk, stod hendes
Dør aldrig stille, hun hørte jo til Roms Mærkværdigheder;
•og Høie eller Lave, Alle fandt de en lige hjertelig Mod-
tagelse. Mangen, der ikke personlig kunde raadføre sig
med hende, sendte Breve. Den Ene havde en Statssag,
hvorom han ønskede at høre Profetindens Mening, den
Anden et theologisk Spørgsmaal, om de 7 Tordener i Jo-
hannes’Aabenbaring, den Tredie en Samvittighedstvivl, der
besværede, et Forhold i hans Hnus eller Embedsførelse, •
der høilig trængte til et godt Raad. Eller hun maatte
foretage en Reise, som til Klostret Farfa ved Rom, forat
ophjælpe Tugten der; hun blev anmodet om Forbøn,
naar et Barn var sygt, en Sjæl anfægtet af Dæmonerne.
Birgitta skyede ingen Opoffrelse, hun sendte Bud og Breve
rundt til Nære og Fjerne og sad i den meest. udbredte
Virksomhed, i »Åabenbarelserne« findes mange deslige Breve.
Dertil kom desuden de Overvejelser, hendes Orden krævede
alle de mødige, frugtesløse Skridt hun maatte gjøre for
den kjære, stadige Gjenstarid for hendes Tanker. Ofte var hun
nærved at segne under det, og en dyb Bekymring greb hende.
Alt hun anstrengte sig, saae hun dog saa liden Frugt i det
Store som i det Smaae, Verden vedblev at være Verden;
•og hendes eget Hjerte, hvor fuldt af Synd, snart var det
trodsigt, snart forsagt! Da sukkede hun til Gud i sit Løn-
kammer. »O Herre Gud, Du Almægtige, velsignet være Dir,
at Du skabte og forløste mig og taalte mig i mine Synder,
aiaar jeg var Fordømmelsen værd, og miskundelig ledede
mig til Anger! For Dig bekjender jeg det, jeg har misbrugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
