Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Birgittas Huus og daglige Liv, hendes Studier og Forhold til Børnerne; Varsler angaaende Sverige, Frankrig og Tydskland, Klemens den sjette og Urban den femte; Karl kommer til Rom, Reisen til Neapel, Ordensregelens Stadfæstelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forladelse, men han gjør sig kun vittig derover og det næppe-
uden Grund1). Hun har spurgt Gud, om Sverige ikke med
Rette var kommen til Skaane? Om en udvalgt Konge kan for-
ringe den Krone, Folket gav ham, og bortskjenkeDele afRiget?
Om hansEftermand ikke kan kræve det tilbage, hiin nødtvungen
har maattet afstaae? Hun troer at have faaet et Ja paa sit
første og sidste Spørgsmaal, et Nei paa det midterste, Svar,,
der ganske stemme med svenske Lovs Udtalelser herom;,
og denne Aabenbaring har’ hun saa meddeelt Kongen og
Raadet. Som Hofmesterinde maa hun personlig have lært.
Valdemar Atterdag at kjende, nu har hun sagt om ham i.
Kristi Navn. »Han er en Ræv, der lader, som var han
død, forat rane de eenfoldige Gjæs. Kommer han ind i
Gaasestien, da myrder og plukker han dem alle, faaer han
først een Deel af Landet, vil han begjere mere og ud-
saae Tvedragt; derfor fly ham som den edderspyende
Orm! De Penge, I skylde ham paa Grund af Fæstegaven,
skafUdveie til dem, husk paa Ordsproget: heller forud vaer
end efter snar«!. Men alle hendes Advarsler vare forgjæves.
Mørke Syner glide forbi hende. I et tidligere af dem
har hun seet Kong Magnus sidde paa en Glaskugle, over
hans Hoved hænger et tveægget, tungt Sværd, som synker
r
dybere og dybere. Ved den ene Side staaer hans gode.
De svenske Forhold skildres efter Riimkrøniken, Munch det norske
Folks Hist., Lagerbring og Geijer; Kong Magnus straffes for sit
uheldige Korstog revel.8, 47; om hans BanlysningM.Celsesapparatus
ad hist. Sviogoth. 127 og Munch 2den Afd. 1, 609, 680 flgde.
Der har været Tvivl om denne Banlysning virkelig kom istand.
Vidnesbyrdene fra Rigsraadets Manifest, Riimkrøniken, Erik Olson
og Olof Person faae imidlertid en Bestyrkelse ved at Birgitta til-
træder dem, 8, 52, 53. extrav. 43, 80; Munch har nøiere oplyst
hele Sammenhængen. Det er iøvrigt ikke nogen let Sag, at samle de
dunkle og adspredte Yttringer i Aabenbarelserne til Belysning af den
’ svenske Historie, og man udsætter sig altid herved for Feiltagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
