Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Birgittas Varsler mod Gregor den ellevte, Vadstena-Klosterbygning paabegyndes, Birgittas Fristelser i Alderdommen; Pilgrimsreisen til Jerusalem, Opholdet i Neapel, Karls Død, Opholdet paa Cypern og i det hellige Land; Birgittas sidste Tid, Død og Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stolt ofer »det Skarn, de kaste paa hende, det giver
Sjælen en yndig Farve«, hun bliver lunken, kold, lige-
gyldig for Guds Ære. Tvivlene paa Sandheden af hendes
Kald, ja paa Guds Aabenbaring hjemsøge hende paany;
skal hun aabne sin Mund og tale, eller skal hun tie?
Urene Tanker friste, som hun end ikke havde kjendt i sin
Ungdom. Hun føler stærk Hjemvee; de granbegroede
Bjerge, Stokholm, Ridderlivet med dets vexlende Optrin,
Ulfåsa, Kilden i Ekeby, Mand og Børn fortrylle hende i
Mindet. Er det Synd eller ikke Synd, at fortabe sig deri ?
Hendes Tanker forvirredes, Sjælen var formørket, tidt
ligesom udtørret, hun vilde bede men kunde ikke. Jo
mere stille hun gik hen og kun sjælden betroede sig
til Andre end Skriftefædrene, desto farligere blev An-
fægtelsen. Spurgte hun sin Gud: »hvorfor skal dette dog
ramme mig langt tungere nu i min høie Alder, end nogen-
sinde før«? da hørte hun det Svar: »forat Du kan lære,
at Du Intet er og Intet formaaer uden Sønnen. Havde Han
ikke bevaret Dig, gives der ingen Synd, hvortil Du ikke
kunde henfalde. Men glem i dine Fristelser ikke, hvorledes
Gud bærer sig ad som Vadskerpigen! Hun lægger det skidne
Tøi i Aaen, at Bevægelsen i Vandet kan skylle det reent, og
dog har hun bestandig vaagent Øie med Bølgeslaget, saa
/
det ikke river det bort med sig. Saa gjør Gud med sine
Venner, at de maae renses til det evige Liv, og Han vaager
vel over, at de ikke synke tilbunds af altfor stor Kummer.
Naar de syndige Tanker komme til Sjælen og den mandig
strider imod dem, da blive de dens Renselse, ja dens
Krone. Derfor naar Djævelen kommer, maa Du være som
den Ridder, der faaer mange Saar men hugger djærvt
igjen til sin Uven! Sæt Du Ydmyghed imod Hovmod og
knur aldrig mod Gud! Vær som David, der ikke mistede
13’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
