Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Birgittas Varsler mod Gregor den ellevte, Vadstena-Klosterbygning paabegyndes, Birgittas Fristelser i Alderdommen; Pilgrimsreisen til Jerusalem, Opholdet i Neapel, Karls Død, Opholdet paa Cypern og i det hellige Land; Birgittas sidste Tid, Død og Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stak Hofmesterinden endnu i hende, og hun gjorde sine
Sønner opmærksomme paa Landets Skik, naar de stedtes for
dets Dronning, at de saa maatte bøie sig, gjøre Knæfald
og kysse hendes Fødder. Birger handlede ganske efter
Forskriften, men den raske, ridderlig smykkede Karl lod
sig ikke nøie dermed; efterat have kysset Dronningens
Fod, retter han sig og kysser hende endnu engang, og det
paa Munden. Alle forfærdedes, men Dristigheden mis-
hagede ingenlunde Dronning Johanna, hun saae paa ham,
det var lige en Mand for hende, og hun lod ham det vide,
ja friede formelig til ham. Karl var dengang over de
halvthundrede Aar, Dronningen 46, Enke for tredie Gang
og følgelig, naar vi tænke paa Kvinden i Syden, vistnok
baade gusten og fuld af Rynker; her er altsaa næppe Plads
for en Elskovshistorie. Derimod kunde hun i den Vaande,
hvori Vellyst, Rænker og Lidenskabelighed havde stedt
hende, vel mene, at finde en Støtte hos Sønnen af den
over hele Europa navnkundige Profetinde, der jo var af
fyrsteligt Blod; hans Dristighed var et godt Varsel, og
«
• Manden stod hende desuden an. Berr Karl paa sin Side
lader slet ikke til at være imod Partiet. Men han var gift
hjemme i Sverige, Birgitta sagde det strax til Dronningen,
uden dog at kunne gjøre ringeste Indtryk dermed: »det
skulde hun nok selv være om, svarede Johanna, men det
skulde nu gaae som hun vilde«. Jo mere Birgitta tænkte der-
over, desto dybere bekymredes hun og saae ingen Udvei, hver-
ken tilhøire eller tilvenstre. Hun kjendte Dronningen og det
fordærvelige Regimente, denne førte, hun vidste, man maatte
være beredt paa Alt1
). Hvorfor havde hun dog ikke mistet
Karl i hans Barndom, som de to andre Smaadrenge, hvorfor*
)
*) Aabenbarelserne, der opfordre til Reisen, revel. 7, 1, 6, 9; Led-
sagerne nævnes i det oftere omtalte Reisepas 13 Nov. 1373, hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
