Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Birgittas Varsler mod Gregor den ellevte, Vadstena-Klosterbygning paabegyndes, Birgittas Fristelser i Alderdommen; Pilgrimsreisen til Jerusalem, Opholdet i Neapel, Karls Død, Opholdet paa Cypern og i det hellige Land; Birgittas sidste Tid, Død og Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
Hun vandrede rundt til de hellige Steder i Jerusalem,
Bethlehem og ved Jordan, her kunde hun tilbringe Uger,,
ja Maaneder og fordybe sig i Naturen og i Mindet.
Hun forrettede sin Andagt og båd for Kirken og sine
levende og afdøde Kjære, overbevist om at Bønnerne vilde
mildne dem Pinen i Skjærsilden. Hendes Aand var saa
opfyldt af Glæde, at Legemet næppe følte til sine Skrøbe-
9
ligheder, som dog bleve flere og flere, thi Reisen gik for
*
sig i den brændende Sommerhede; i Jerusalem blev hun
i ,
tilsidst syg af Feberen. Det Eneste, der ret bedrøvede
hende, var Tanken om’ Verden, navnlig Fyrster og Prælater,
der. levede hen i sine Synder uden Bod og agtede Kristi
Lidelser for Intet. Hendes Indbildningskraft synes med
Aarene at have tabt i Billedrigdom, men levende og let-
bevægelig var den endnu og tryllede Frelsens Begiven-
heder frem for hende, som om de foregik paany. Hun
knælede med Maria ved Korset, hun knælede med Hyrderne
ved Krybben, og selv de mindste Smaating bleve hende an-
skuelige; det var jo Ønsket om at dette maatte skee, som
fornemmelig havde tilskyndet hende til Reisen. Kristus
staaer for hende som den Skjønneste af alle Menneskebørn,
»mere skjøn end den straalende Sol, intet Skjønnere lader
sig tænke. Ingen saae ham, Troende eller Vantro, udenat føle
sig trøstet i det Inderste, og alle Bekymrede, selv Jøderne,
sagde til hverandre: lad os gaae hen og see Marias Søn,
at vi kan blive glade, idetmindste’ for en Tid«! Ogsaa
Marias Skjønhed overgaaer al Beskrivelse, »denne Lilies i
Dalen, som er voxet op over de høie Bjerge«. De tro-
• skyldige Smaaskitser i Synerne ere ikke uden poetisk Liv, og
vi gjenkjende i dem Træk baade fra hiin Ti’
ds Malerier og
Passionaler; Bonaventuras Betragtninger over Lidelsen har
hun uden al Tvivl læst. Den alderstegne Kvinde var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0216.html
