Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller hos Frants af Assisi, Suso, Rulman Merswin, Søstrene
Ebnerin, Kathrina af Siena, udenat vi dog derfor med Be-
stemthed tør sige: hun har kjendt dem. Det Meste lader
sig forklare af Tidens-’Strømninger og dens Forkjærlighed
for det Allegoriske. Alt er hos Birgitta Sindbilled og lever og
aander. Billedet eller dets Udlæggelse kan af og til være søgt,
Penselen altfor saftig, »Helvedes Pine er den hedeste Brade-
pande, og de Fede brænde bedst«, siger hun. Løjerlig-
heder forekomme: hun sammenligner sig med Osten og sit
Legeme med Ostekarret, Maria kalder hende sin Sviger-
datter, fortæller hende, at der aldrig kom Luus paa Kristi
Hoved, og udbreder sig vidt og bredt om Hans Forhud,
som hun omhyggelig gjemte paa. Oftest overrasker Bil-
ledet dog i en Tid, som ellers’ ikke udmærker sig ved
Smagfuldhed; det er aandrigt, lidt bredt udmalet men poe-
S
tisk slaaende, en enkelt Gang valgt med skarp Ironi,
medens Skjønhedssandsen allevegne bryder frem. Det
Sidste kan maaskee synes forunderligt hos en Asket og er
det dog ikke, thi enhver unaturlig Forsagelse søger Op-
reisning og finder den i den nye Verden, Aanden har
fremtryllet. Det Sprog, hvori hun udtaler sig, er saa tro-
skyldigt og prægtigt, og det Nordiske i Anskuelse saavel-
som i Fremstilling giver Synerne en egen hjemlig Ynde.
Hendes Natursands er dyb, som Susos og Frants af
Assisis. Fra Naturen henter hun de fleste Lignelser, hun
har levet med den i det Enkelte og maler dens Smaa-
scener efter med rørende Troskab; hvad der i Barn-
dommen, som vi saae dét, lagde sig tæt ind til hendes
Hjerte, kommer atter og atter igjen i Synerne. Selv i
det Mindste fornemme vi som et Aandepust fra Ham, i
hvem Alt røres og lever. Vi høre det suse fra Elven og
de sneedækte Graner, vi føres ud i Skjærgaarden, ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
