Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beaandede Profeterne. »Ligesaalidt som Skjæret kan skilles
fra Luen, kan Kristi Menneskehed skilles fra Hans Guddom,
de fulgtes ad selv i Døden, og den Guddom, der gjennem-
trænger Alt, sænkede sig. ned og rummedes i Mennesket.
Som det skrevne Ord kan sees paa samme Tid det tæn-
kes og udtales, saaledes kunde Han være synlig i Kjødet
og dog tillige evig med Faderen og Aanden«. Alligevel skjel-
ner hun paa flere Steder skarpt imellem de to Naturer, Hans
Udvikling paa Jorden var ganske menneskelig. Imod Hans
Skjønhed ere Lyset og Elementerne kun en Skygge, deri
er ubeskrivelig. Hans Letfærdighed overslraaler guddomme-
lig alle Helgens?; »ja om end alle Stjerner bleve Tunger og
tilligemed alle Helgen bade om en Uretfærdighed, den kunde
dog aldrig skee. Men det er Tidens store Brøst, at næsten In-
gen mere prædiker Kristus den retfærdige, derfor er Kir-
kens Grundvold, Troen, saa undergraven«. Kristi Retfærdig-
hed og miskundelige Kjærlighed ere altid i hinanden, Hans
Kjærlighed er saa dyb , at Han endnu engang vilde offre
sig paa Korset, forat vinde blot en eneste Sjæl, hvis det
atter gjordes behov. Det Første og Sidste hos Birgitta er en
c
Betragtning af Lidelsens Hemmelighed som den dybeste
Aabenbarelse af Guds Kjærlighed; vi have alt hørt derom.
»Hans Pine og Blod leder Sjælene ind i Himmerig, Han kjøbte
dem fri fra Djævelens Vælde med det dyreste Guld, sit
eget Blod. Som en Moder fødte Han os fra Helveds Mørke til
den evige Dag, og agtede det ligesom Moderen for Intet,
selv at døe derfor; som Pelikanen nærer han Ungerne med
sit Blod.« Idelig beskuer hun saaledes Korset, dette al ethisk
Mystiks Centralbillede, den aandelige og legemlige Lidelse,
dens Rædsler, dens Sindbilleder; hun dvæler her ved de
mindste Smaating, og i en tidt sandselig Udmaling af Saar
og Vunder minder hun baade om Frants afAssisi og Hern-
O -
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
