Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helvedstraffenes Evighed, Guds Beskuelse, Saligheden. 259
møder os. Men der gives Grader i Fordømmelsen, og »Gud
øver Barmhjertighed selv i Helvede«. Guds Venner have
ved at påaminde og afholde fra Synd, gjort Mangen det
lideligere i Pinen, »de have tilstoppet de værste Huller, saa
han ikke styrter ned i det Allerdybeste«. Paa Kirkemødet
. * i
i Upsala 1368 var der Tale om Kjættere, som nægte Helved-
straffens Evighed, Birgitta giver et Øieblik efter for en lig-
nende Tanke. »Fortryd ikke paa, Herre, siger hun, at jeg
taler! Vil Du, den barmhjertigste Gud, evig straffe denj som
ikke evig kan synde? Menueskene troe ikke, det stemmer
med din Barmhjertighed, de selv straffe jo kun i Tiden«. Men
hun hører Aandens Svar: »jeg er Sandheden og Retfærdig-
heden, jeg betaler Enhver efter hans Gjerriinger og.kjender
Hjertet; mine Veie og Domme ere høiere end Verdens, som
Himlen er over Jorden. Hvor kan vel de leve i min rene Evig-
hed, som vil leve evig og synde evig?« Hendes Tvivl var nu
ganske hævet, paa andre Steder omtaler hun saadanne
Tanker som formastelige og erklærer sig med Bestemthed
for Helvedstraffenes Evighed.
Pave Johan den 22de havde, som det lader, til, lært,
at de Salige først efter Dommedag stedes til Guds Aasyns
fulde Beskuelse, en Lære, der har Oldkirken for sig men
fordømtes af Tiden. Om denne kom Birgitta til at udtale
sig. En Væbner havde nemlig misforstaaet en af Mester
Matthias’ Prædikener og spurgte : »om Sjælen da skulde gaae
omkring til Dommedag som et Dyr og æde Jord og Blade af
Træerne« ? Da hører hun Herrens Stemme: »de rensede Sjæle
see Guds Aasyn, lad ham prædike, at de gjøre det, prædike
stadig, sikkert, itide og utide!« Til Himlen viser hun alle Guds
Venner hen og de døbte Børn, men deres Legemer hvile i Jor-
den. indtil Dommedag; det Samme er Tilfældet med dem, der
vaktes af Graven ved Herrens Opstandelse. I Himlen,
17’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
