Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friske og Oprindelige i Fremstillingen, den rige Farvegivning
forbauser, det historiske Instinkt, den nordiske Tone
fornægter sig paa intet Punkt. Pantheismen bar ikke
noget Tillokkende for hende, thi spekulativ Aand er hun
ikke og i det Hele langt mere Følelsesmenneske
end Tænker. Men med en Profetindes Myndighed og
dybe Alvor vidner hun om »Guds Retfærdighed i Hans
Miskundhed« og vil vække Tiden op af dens Dødssøvn.
Uden bestemt at imødegaae Kirkelæren, fremhæver hun
Troen, Yillien, det aandelige Kirkebegreb, Nødvendig-
heden af eri Reform, Kristi Fortjeneste, Bibelen, Prædiken
paa Modersmaalet og Folkeoplysningen; Inderligheden vil
til at bryde frem. Det er den franske mystiske Skole hun
nærmest støtter sigtil. Dermed staaer hun da som Forløber
for Reformationen, hvis Komme hun varsler tilligemed
Pavemagtens Fald, og staaer ganske paa Linie med Tauler,
Suso, Ruysbroek, Bømerne, Savonarola. Seet fra en anden
Side, kan vi sige, at hvad hun bringer frem, egenlig er For-
nyelsen af den oprindelige, den renere Kristendomsforkyn-
delse, der med Ansgar og den engelske Mission kom til Nor-
den. Men gjennem hendes Betragtning gaaer en stadig Kamp
mellem det Gamle og det Nye, til Klarhed kom hun aldrig, og
det Gamle, de romerske Vildfarelser, Klosteret, Askesen,
Mariadyrkelsen, Troen paa særegne Aabenbarelser, støder
tidt saa stærkt tilbage, at vi maae gjøre Vold paa os,
for ikke at blive uretfærdige. Ved hendes Personlighed
maa der have været noget Storslaaet, ja noget Hen-
rivende; kan hendes Tale endnu gribe, trods al Afstand i
Tid og trods den umaadelige Forandring i hele Livsanskuel-
sen, hvad maa hun da ikke have virket paa den Slægt,
der ærede hende som Profetinde? Da Folkeaanderne ogsaa
i Norden begynde at røre sig og begjere Lys og Frihed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
