Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 X. Birgittas Helgenkroning.
i . 1
i
i
1
n ■’>
- : I
Vaaben og sluttede sig sammen med andre høie Herrer,
de sad inde med flere, af Rigets vigtigste Slotte. Palme-
søndag 1388 keisede de Margrethe til Dronning. Fremmest
i deres Række stod Birgittas og Israels mægtige Slægt og
Venner, der kun i Unionen saae Redning for den Politik,
de og hun havde forfægtet. Baade Herr Birger, der nu var
Lagmand, og Biskop Niels Hermanson hørte til disse,
Birger var den Første, som underskrev Valgbrevet, tillige-
med en anden Herre forhandlede han derpaa personlig
med Dronningen; de, der sendte ham ud, maae have havt
Tiltro til hans Statsmandsdygtighed. Slaget havde staaet
ved Falkoping, Kong Albrekt sad som Fange i Taarnet og
den største Deel af Riget var i Dronning Margrethes Vold.
Snart stillede Birgittas Sag sig anderledes og bedre, thi en
Dronning over det forenede Norden gjorde den til sin.
Margrethe havde fra Barnsbeen lært af Fru Mårta, at ære
dennes hellige Moder, og Birgittas Venner hørte til hendes
trofasteste Tilhængere. Hun var et ægte Barn af det tre-
foldige Norden, født i Danmark men opfødt af Svenske
og i Norge, maatte hun ligesaameget af Hjertelag som Po-
litik tilhøre de tre Folk; naar hun talte, har man sik-
kert kunnet mærke Norsken og Svensken. Og nu: en
nordisk Helgeninde, en nordisk Orden! Hvo der kjender
den Tryllemagt, som laa i saadanne Ord, tvivler ikke paa,
at hun jo med begge Hænder greb til, forat skaffe sine Folk
et nyt Foreningspunkt. Magnus Person, nu præsteviet og
almindelig Skriftefader, skikkedes 1390 til Rom med Breve
fra hende, Rigsraadet, Biskopper og Prælater, og den
saakaldte. liber attestationum, et birgittinsk Urskrift, omtalt
i min Fortale. Enhver af Kardinalerne, som skulde afgive
Kjendelsen, fik en Afskrift af det. Paa Guld og Gaver
blev ikke sparet, Sagen dreves med Iver af det nedsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
