Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være ligesaa rig som ved Jubelaaret i Rom, Sammen-
%
strømningen af Mennesker var naturligviis overordenlig
stor og Offeret beløb sig til over 10,000 1 Hovedprivi-
legiet 1412 af Johan den 23de, det saakaldte mare mag-
num, paabødes denarius St. Mariæ, der har sin Grund i
»Aabenbarelserne« : hvert voxent og selvstændigt Menneske i
hele Riget skulde da aarlig svare een Penge til Klosteret,
dog blev Undladelsen heraf ikke regnet for Synd. Martin
den 5tes Privilegium 1420 gav alle Jubelaar i Vadstena
samme Kraft, som de i Rom. Og nu fandtes intet Valfarts-
sted i Norden, der kunde maale sig med Birgittas Kloster, hvor
de ypperste Mænd i Rigerne kappedes med fornemme Frem-
mede om at ære hende; man saae en skotsk Biskop gaae
barfodet fra Skenninge til Vadstena i alendyb Snee. Paa
«
Kirkemødet i Arboga 1396 var hun erklæret for Sveriges
Patron, hendes Sølvskriin, forarbeidet i Stokholm, vog 429
Sølv; og det blev ikke den eneste Undtagelse, man tillod
sig, fra Forbudet mod al overflødig Pragt, Guld og Sølv og
Billeder. Vadstena Kloster fik en ny og smukkere Kirke i
gothisk Stiil, den saakaldte Blaasteenskirke, bygget afKalk-
steen fra Omberg; Klosterhaverne anlagdes af den bekjendte
Jon Person og vare i stort Ry for sine Frugttræer og uden-
landske Væxter. Fritagen for Skatter og Byrder, rig paa
Jordegods i alle svenske Landskaber søndenfor Dalelven, var
denne Stiftelse, som siden opkaldtes baade efter Maria og
Birgitta, i Besiddelse af meget store Indtægter. Den aarlige
Forbrug var i gode Aar 120 Td. Rug, 24 Td. Hvede, 288 Td.
Malt, 48 Td. Korn, 120 Oxer, 300 Faar, 9 SkS Flesk. Rundt-
omkring . reiste det ene Bjælkehuus sig efter det andet,
snart blev det en heel Stad, der fik Privilegier, under
Krumstaven var gjerne godt at bygge. Klosteret selv talte
mellem sine Beboere Bygmestere, Glarmestere,Muurmestere,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
