Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerson som Birgittas Modstander, Ordenens Forfald. •281
<•
og mellem Linierne i første Deel af Diariet kan vi læse
den Interesse, den, følte for Unionen. Her var et af de
faa Punkter, hvor en Fælledsaand ligesom begynder at
danne sig1).
Selv i Blomstringsdagene viste sig imidlertid Tegn paa
tidligt Forfald, det er alle strenge Munkeordeners Lod.
Allerede Valget af ’den første Abbedisse blev et Misgreb,
det var Ingegerd, Fru Mårtas Datter og Dronning Mar-
grethes Pleiesøster. Rimeligviis fik hun Embedet tildeels
af politiske Hensyn, thi det var lige paa den Tid, de hem-
melige Underhandlinger begynde med Dronningen; hun an-
klagedes for Usædelighed og Forfalskning af Brevskaber og
blev afsat 1402. For fuldkomment at sikkre sig, søgte
Ordenen ny pavelig Stadfæstelse for sig og Regelen hos
Johan den 23de, i Bonifacius den 9des Tid havde nemlig
et Skisma fundet Sted; Sagen bragtes frem af de nordiske
Rigers »Oratorer« paa Kirkemødet i Konstans. Men man
spurgte strax: er Birgitta da medrette erklæret for hellig?
og gav sig til at grandske hendes Lære og Angreb paa
Paven. Kirkemødets Sjæl, den berømte Gerson fra Paris,
var ingenlunde gunstig stemt mod hende, han har efterladt
et Skrift de probatione spirituum (Opera Gersohii 1, 37
flgde), fuldt af Tvivl og Betænkeligheder. Han gaaer ind
paa hendes Aandstilstand og Aabenbåringerne ved Kvinder,
han anstiller Betragtninger om dens Forhold til de Van-
«
vittiges og Syges Tilstand, han udhæver den Mislighed, der*
)
*) Om Margrethes Fromhed mit »Danmark under Unionen« 1, 3.
Om alle Ting angaaende Yadstena oplyser Diariet os, exempelviis
1402, 1403, 1408, 1452, sammenlign ogsaa Lagerbrings Hist. 846.
Diariet 1389 med sin Tilføielse af en senere Haand beviser blandt
Andet, hvorledes Ordenen først var skandinavisksindet men se-
nere ikke længer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
