Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Birgittas Helgenkroning og Birgittinerordenen indtil Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgittas Helgenære trues paa Baselermødet. 283
ikke medrette uden gjennem Lideisen kunde komme ind i.
Himlen, hendes Fordring, at man i Alt skal underordne sig
»Gudsvennens«, den aandelige Faders Ledelse, hendes høie
■Ord’-om Jomfru Maria og den Ros, Kristus meddeler sin
Brud. Næppe uden Grund ere flere af Bebreidelserne; dog
æggedes Modstanden meest frem af hendes Holdning lige—
overfor Paven og de voldsomme Angreb paa ham som Pave,
navnlig i 1ste Bogs 41de Kapitel, hvor hun stiller ham og
Geistligheden i afgjort Modsætning til »Guds Venner« og
varsler hans Dom, udenat føie til, at han kan frelses,
hvis han omvender sig. Hvad der tiltaler os, var just
hiin Tid til størst Forargelse.
Spørgsmaalet blev af meget stor Vigtighed for Norden,’
og man saae derfor Biskopper fra alle tre Riger træde
sammen i Vordingborg Sommeren 1434; det er det andet
almeennordiske Kirkemøde vi veed af at sige og tillige det
sidste, det første holdtes i Lund 1140. Nærværende Møde
stod i Forbindelse med en fælleds Herredag; thi hverken
hos os før og efter Reformationen eller i den øvrige
Kristenhed hører en saadan Sammenkobling af Kirkeligt
og Verdsligt til Sjældenhederne. Vi har de Breve, Bi-
skopperne og Kong Erik skikkede herfra til Basel. De nægte
de slette Rygters Paalidelighed, Forholdsregler mod mulige
Misbrug vare desuden trufne; de udtale sig med Ros om
Birgittinernes Sjælepleie og jævnlige Prædiken og andrage
indstændig paa at Ordenen og Birgittas Helgenære opret-
retholdes: ellers vilde Kirken i Norden lide ilde. Skulde
Et og Andet i Aabenbarelserne være til Anstød, lod det sig
jo rette med Læmpe. I Marts 1435 læstes Brevene paa Kirke-
mødet, og hvad Penge kunde formaae, blev heller ikke
uforsøgt. Paa Begjering af Skriftefaderen i Vadstena var
Udvalg nedsat til at prøve Sagen ; her blev Spanieren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
