- Project Runeberg -  Den hellige Birgitta og Kirken i Norden /
289

(1863) [MARC] Author: Frederik Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Birgittinsk Mission, Folkeunderviisningens Tilstand i Norden. 289
1
Ordenens Fortjeneste bestaaer i det Liv den vakte for
Sjælepleie, Prædiken og gudelig Læsning, Ting, der staaé
i nøie indbyrdes Sammenhæng. Den romerske Kirke for-
drede, at enhver Kristen kunde sit apostolske Symbol og
Fadervor og for Nøddaabs Skyld tillige Døbeformlen, samt
forstod at gaae til Skrifte, tidt fordres desuden Ave Maria og
de ti Bud. Det var Tidens liile Katekismus, hvis Bestand-
dele ere en Arv fra Oldkirken1), Fordringen gjaldt na-
turligviis ogsaa Norden. En Selvfølge er det, at Præsten
har at meddele sine Sognebørn denne Kristendomskundskab.
For Danmarks Vedkommende indeholder Pavens Straffebrev
til Jakob Erlandsen et Fingerpeg herom, for Sveriges have
vi Oplysning i NikolausV Statuter og Gotlandslovens 1ste Bog
3die Kapitel, for Norges i flere Synodalbestemmelser. De
i Reformationsdagene meget omtalte Katekismusprædikener
hver Søndag indskjærpes udtrykkelig i Norge og Sverige
og have ganske vist ogsaa fundet Sted i Danmark. Vi
har det apostolske Symbol paa Nordens Sprog med smaa
kateketiske Indlæg, der tjene Præsten til Anviisning om,*

*


)
om Gustav Vasas Missionærer Diariet 1525, Anjou svenska kyrkoref.
hist. 1, 156 og Grondell de coenobiis Birgittinis 42.
*) Spørgsmaalet om Tolkeundervisningen i Middelalderen er yderst
vigtigt, men paa den senere Tid næsten aldeles ikke behandlet.
G. Langemacks hist. catechet. og I. C. Kochers eatechetische Ge-
schichte ere over hundrede Aar gamle og altsaa halvveis ubruge-
lige; thi den vigtigste Deel af Stoffet er først kommen frem i
vore Dage ved Udgaver af Middelalderens Efterladenskaber. Fr.
Raumers Einwirkung des Christenthums auf die althochdeutsche
Sprache er et vigtigt Indlæg i Sagen. Mine almindelige Opgivelser
grunde sig paa Undersøgelser i det Enkelte, som det her ikke er
Stedet at fremlægge. Ave Maria begynder at forlanges i det 13de
Hundredaar; Parterne i Luthers Katekismus have sit Grundlag
alt i Middelalderen, selv Huustavlen findes hos de bømiske Brødre,
og Luther samler, renser og forbedrer kun, hvad der er givet i
Forveien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free