Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ejendommelig Udvikling her, synes at have varslet falsk.
Danmark derimod træder med Margrethe i Forgrunden,
hun hævder Dansken som Regjeringens Sprog, Udfærdi-
gelserne fra det kongelige Kanselli skee paa Dansk, selv
de norske og svenske Brevskaber ere halvveis danske.
Men i kirkelig og litterær Henseende staaer Sverige dog
fremmest, Vadstena er Moderklosteret for Birgittinerne, ja
den kirkelig vigtigste Plet i Norden. Vadstenaboerne ere
Lederne i Ordenen, Folk herfra bereise de andre Klosteré,
ordne deres Anliggender og tage ofte Ophold i dem for
længere Tid; de arbeide meest baade med Mund og Pen.
Det Tungemaal, de skrive i, er Svensk, Danske og Nor-
mænd betjene sig af deres Skrifter og afskrive dem mere
end de oversætte dem. Ogsaa det svenske Kloster har
optaget Medlemmer fra Danmark og Norge, en Sammen-
%
blanding i det ganske Smaa gaaer for sig mellem de tre Folk.
Saaledes danner det birgittinske Klostersprog sig, forberedt
for Norges Vedkommende ved det svenske Hofsprog, som
kom imode under Magnus Smek. I Sverige er det ikke
forskjelligt fra det sædvanlige Sprog, i Norge og Danmark
derimod skinne Landenes Mundarter bestandig igjennem og
give det sin Farve, det kjendes paa haarde Medlyd og
svenske Former, Ord og Vendinger. I et Øieblik, da alle
nordiske Mundarter kastedes i Smeltedigelen, kunde det
synes at have en Fremtid; imidlertid ere vi dog, ifølge
Omstændighederne, uden Oplysning om, hvorvidt det kom
længere end i Bogen, hvorvidt det blev talt.
Hver Søndag lyder et Ord paa Modersmaalet i Birgit-
tinerkirken, hvad enten denne staaer i Danmark, Norge
eller Sverige. Bevarede Homilisamlinger sætte os ind i
Prædikenen, den er stærkt paavirket af Birgittas theolo-
giske Anskuelse og har baade sine lyse og mørke Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
