Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Birgittinerne have en Hovedlod i hvad der, trods alle
Brøst, dog var en aandig Vækkelse.
Aanden i Birgittinerskriften er Birgittas Aand. Af tydsk
Indflydelse paa vor Kirke træffe vi hele Middelalderen
igjennem saare Lidet: først ved dens Slutning begynde
Studierne i Koln og Rostok, og naar Suso og Thomas
a Kempis fandt Vei herop, saa var det ikke den tydske
men latinske Text, der blev omplantet. Derimod vise Over-
sættelserne hen til Bernhard, Hugo, Gerson, Bonaventura,
Antonin, til den romanske, især den franske Mystik, mere
praktisk men mindre spekulativ end den tydske. Siden
Æskilds og Absalons Dage var Norden knyttet til Paris.
Nogle Exempler vil give os et Billede af Birgittinerskriften
i Sverige, Danmark og Norge og af Retningen i Klostrene.
• •
Af en dansk Vinterpostille ,*der ogsaa haves p&a Svensk.
Sanctus Augustinus sigher: Thænne timen kallæs æy uden
sak wars herræ tilqwæmd, ok for then skuld tilburdhæ hælghe
fædher at haldæ heghlidh ii thennæ timen, at hvær cristen
mænskæ skuldæ sik til redhæ ok sinæ synder bædræ ok rensæ
sik aff them, at the mattæ werdhelighe bælghæ ok haldæ
• i
Gutz sensfedzlæ heghlidh, huilken, som Ambrosius sigher,
kom rælwiis til os syndughæ, at han skulde geræ os ræt-
wisæ, han kom milder til umildæ, at han skulde geræ them
mildæ, han kom ødhmyuker til heghffærdughæ, at han skulde
them ødhmyukæ.
Nu ær mærkende ii læstennæ siw thing os nyttelik til
kænnedom. Fersi ær, al Jhesus sændæ twa sinæ kænnesuenæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
