Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterdigtning: man leer, man morer sig over al den hyk-
lerske Hellighed. Og hvilken bred Skive var der ikke at
• •
skyde paa hos en Geistlighed, der eiede Tredieparten af
Rigerne og havde sig selv og Verden saa-inderlig kjærl
Den stred til det Yderste for at beholde sin Studehandel,,
sin Vragsret. Biskopperne sloge paa Kaarden og udbrøde:
«har St. Lucius (Roskildestol) ikke Hest, St. Peder (Slesvig-
stol) ikke Sværd, St. Lars (Lundestol) ikke Brød, St. Knud
(Odensestol) ikke Svend«? »De gjorde«, som de selv sagde,
»benedictionem og Velsignelse med skarpe Glavind«. Der-
til kom de kirkelige Bevægelser udenlands, der tidligere
kun svagt berørte Norden, men nu i det Stille maae have
forplantet sig til de høiere Stænder. Den skibbyske Krø-
nike vil vide, at Adelen under Kong Hans’s Ditmarskerkrig
var stærkt smittet af hussitiske Grundsætninger og allerede
kastede Lod om Bispestolenes og Klostrenes Rigdomme,
Og den Ubluhed, hvormed Afladshandelen dreves, inaa
have aabnet Øinene paa Mange.
Regjeringen havde ingen Grund til at dæmme for den
stigende Flod, tværtimod, den saae den heller end gjerne, den
havde jo hele Middelalderen igjennem maattet kæmpe imod
Kirkens Overgreb. Allerede Knud den sjette har peget hen
paa en Søndring fra den romerske Kirke som en Mulighed,
Erik Glipping og Kong Sverrer ere heller ikke fremmede for
den; de Ord, Sagnet lægger Valdemar Atterdag i Munden,
ere bekjendte, og næppe har Sagnet seet feil. Under Striden
om Ærkebiskoppen i Norge har Kristiern den første brugt
de skarpeste Udladelser: »Kristus døde for sin Hjord, og
den ødelægges af Geistlighedens Hovmod og umættelige
Pragtsyge«J). Kronen saae altfor godt, hvilken Vinding en
M Erasmus Rotterodamus omtaler Humanismens Indflydelse i Dan-
mark i epistolæ London 1642. 1. 1. S. 13 og 1. 26. S. 1431. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
