Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
i
J
l
i
1 <
t • ,
’ • i
Sværd ved Lænd , forat forsvare sin lutherske Præst, og
de aandelige Kræfter ere her betydeligere end i Sverige.
Reformationen afskaffede alle Birgittinerklostrene, hvor .
den trængte igjennem. Fra Birgittas »Aabenbarelser« hentede
de Kæmpende paa begge Sider sine Yaaben, baade Papister
som Poul Eliæsen, der beundrer hende og hendes Lære,
og Protestanter, som Flacius Illyricus og hans Skole.
Gustav Yasa gjorde sig lystig over dem og henviste den
papistiske Ærkebiskop Olof Magnus til »at tage sin Løn
af værdige Frue St. Brita, hellige Herr Doktor, Mester,
Bror Peder og den fromme Mand Morten Skinder.« Alle-
rede 1531 var Munkelif omdannet til Bispegaard og de
norske Birgittinere hjemløse. Med Rigsdagene i Vester-
aas og Kjøbenhavn blev Dommen fældet over svenske og
danske Birgittinere, Folket fortalte og troede de værste
Ting om dem: hvorledes man havde fundet Been af spæde
Børn nedgravede i Haven eller skjulte inde i et huult Træ.
Nonnerne fik dog Lov til at beholde Klostrene, imod at
underkaste sig de nye Skikke, en Deel af dem vare Ade-
lige, som altsaa her fandt sin Forsørgelse. Hvo der har
Noget af Sandheden, kan ofte vise sig fjendlig mod, den
fulde Sandhed: saaledes Nonnerne. De hængte fast
ved sin »Moder«, som engang havde været Nordens
Stolthed, og ved den Kirke, hvis Helgeninde hun var.
1563 indgav Biskop Niels Jespersen et stort’Klagemaal
over Maribo. »Nonnerne«, siger han, »spottede ad Præ-
sten og hørte sjælden en Prædiken, de vedblev at tilbede
Birgitta, Helgen og Jomfru Maria, bede sin Rosenkrands,
synge paa Latin og gaae med »Kristi Krone« paa Hovedet.
Forresten levede de halvveis som Skjøger og unge Adelsmænd
dreve det forargeligste Spil med dem i Klostret; de stjal,
klamredes, sloges, drak sig fulde og ønskede hverandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
