Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Birgittinerne og Kirkelivet i Norden, Birgittinerordenen efter Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgittinere andensteds end i Spanien og Baiern, mq,askee
tillige i Belgien.1)
Efterat Trosforbedringen var indført i Norden, blev
domus Birgittæ Tilflugtssted for Flygtninge herfra. Her
levede de bekjendte Ærkebiskopper in partibus, Hans og
Olof Magnus, fra Trykkeriet her udgik Skrifter i papistisk
$
Aand: som »Aabenbarelserne«, Olofs vidtberømte historia
de gentibus septentrionalibus og hans vita sanctæ Birgittæ,
Johannes’ hist. metropol, eccl. Upsal.; en Tid overtog Dron-
ning Kristina Forstanderskabet. I det attende Hundredaar
boede Munke, fra Alto-Miinster i Huset; nu er der ingen
Birgittinere mere, men et Konvent, som holder Gudstjeneste,
32 ialt, yngre Studerende og ældre Geistlige, deriblandt en
irsk Biskop. Paa sit Sted har jeg fortalt om dets nuvæ-
rende Udseende, det er lille, uanseeligt, ligger i Flugt med
<le andre Huse og tager sig udenfra ud som et Kapel. I
egenlig Forstand er det, hvad jeg i en Samtale har hørt
* •
den pavelige Arkivar Theiner kalde det, magni nominis
umbra. Dets Beboere have skaffet sig en Opskrift paa
Dragten fra Spanien og. derefter udpyntet en Dukke.
Spørger man dem, hvor der endnu findes Birgittinere, give
de Anviisning paa Baiern, Spanien »og maaskee Wastein
{Vadstena) i Preussen«.
Munkelif er for længe siden brændt af, Nådendals*
i
’) Poul Eliæsens Brug af Birgitta, nyt hist. Tidsskr. 2, 61, 65 o. fl. St.;
Gustav Vasas Vittigheder Anjou sv. kyrkoref. hist. 1, 171, Spegel
skriftelige bewis 89 flgde. Om Munkelif Lange de norske Klostre
2den Udg. 311 figde; de svenske Klostres Skjebne hos Anjou
i det nævnte Værk, de danskes i Helvegs den danske Kirkes
Historie; Biskoppens Klagemaal i Pontoppidans Ann. 3, 393 flgde.
Om Reaktionen og Birgittinerklostrene see de forskjellige tidligere
anførte Klosterhistorier, navnlig den i Helyots 4de Bind, 40 flgde.
■og Wetzers Kirchenlexicon 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
