Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
( »g, som man siger, dagligdags liltager
Mangfoldig der, som andensteds;
Man Salonion fra Jørgen Hattemager,
Og klogt fra dumt at skille nu begynder,
Og skal, som jeg har hørt, ined mangen Arvesynder
I£i længer være nær saa vel tilfreds,
Som den Tid. — Jeg, for min Part, ei just ynder
I fen overalt nu giængse 1 isen op,
Men haaber med en hver gudfrygtig Synder,
Naar jeg betragter dens vanhellige Oalop,
At man i Tide siger Stop,
Kør det for sildig er, som snart kan hende,
Og inden, før man rigtig seer sig om,
Den heele C’hristendoin,
Med Moses, Arvesynd og andet I ’rent
I vores gode gamle Testament,
l’ontofgidans og Augsburgs Confission.
Og Universitetets bundation,
Samt al den øvrige Religion,
Til Hann for hver dens Vægter og Patron,
I Hund og Grund biir løbet overende.*)
Oplysning er ret brav til Tid og Sled,
Naar der er Maade med.
Men, naar det gaaer for vidt, som hos de Tydske,*)
Naar Gniblen, om det Sande selv er sandt,
(Man har jo noget sligt af — denne — Kant,
Der ingen Ting skal see saa grant?)
•) Sce Hr. I. H. R ø r b y c s Krklacring i No. n af Kritik og
Antikritik Pag. 175—76, hvis noget af dette Blad endnu
svømmer oven paa Lethe.
*) Ikke at tale om de Franske.
0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
