Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men da de vogted’ her et Sted,
Han skulde just nødvendigen passere,
Saa var ei andet for ved denne Ledighed,
End dem derfra med List at praktisere.
En Gud er færdig strax i slig Omstændighed :
Han snu tilbyder sig at hvæsse deres Segle,
De sige Tak ; og Odin een for een
Giør i en Hast saa skarp, at da paa deres Negle,
Og siden Komet de probeerte dem,
Fik de saa stor en Lyst til Mandens Hvættesteen,
At alle klyngede sig til ham frem,
Og bød om Kap derpaa — da Odin kyler
Den i det samme op i Luften over dem. —
Som naar paa gammel Torv den blinde Pøbel myler
I Klynger om det lykkelige Nummer,
Som bringer femten Fryd og femten tusind Kummer,
For den Rigsort, der til Belønning udsat er
For den som puffer best paa Kryds og Qvær
Saaledes foer iblandt hinanden disse ni,
Med skarpe Segle de saalænge sammenrendte,
I Blinde langs og tværs, at inden Legen endte,
De myrdede sig selv i deres Raserie.
Herpaa tog Odin Fod i Haand igien,
Og satte Reisen fort; da han blev vaer
Det Sted, hvor han sig agted hen,
Saa klædte han sig om, og laved sig til Svar:
For, om man spurgte ham: hvorfor? hvorfra han kom?
Og hvem han var? og sligt, som der kan spørges om,
Han da ei skulde staae som en Peer Eriksen.
Saaledes vel betænkt, paa hvad der kunde møde,
Begav han sig, ved næste Morgenrøde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
