Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5«
Den gode Mand var langt fra Sværmene
Med nogen af de helikonske AT
i,
Og troede en Slurk Miod og en .Slurk Poesic
Var hip som hap.
’Pop! sagde han, afmei kun rap
Det Korn Du seer, til sidste Trave!
Og Sopkenen Du sikkerlig skal have.
Ilerr Bolverk meiede til Høsten var forbi
Hvad der var levnet af de Ni;
Da Vintren kom, og alting nu var færdig,
Saa fordred han den Løn, han havde giort sig værdig,
Og Bange loved ham, da han fornøiet saae
Sit Arbeid reent i Stand,
En Dag med ham til Suttung hen at gaae,
Og skafle Sopknen som en ærlig Mand.
De gik, og kort fortalt, kom til Ilerr Suttung ind,
Og bød god Dag, og satte sig paa Skind,
Og prated først en Deel om Veir og Vind,
Om man fik Frost i Morgen eller Tøe,
Og endelig begyndte peu å peu
Diskursen hen paa Sopkenen at snoe —
»Det giør Du nok, min Broder, vil jeg haabe?«
Ilerr Suttung loe:
»Ha!« raabte han, »ha! ha! stak Tingen der?
»Ja Pyt sa Peer!
»Jeg svær ved Odin og den hele Gude-Hær,
»I faaer i Evighed af den ei mindste Draabe.«
Der stod de i en Maade! aldrig har
Man seet en Gud at hænge saa med Næsen,
Som Odin her. Det fast paa Nippet var
Han glemte sit guddommelige Væsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
