Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Man har lagt Mærke til, og jeg vil ikke skiulc
livad Fædre til Advarsel skrev.
At Amor næsten aldrig gammel blev,
I nogen Hule.
Knap saae han Karret tomt, før omskabt til en Ørn
Han, som Ærtens fra sin Didos liarm,
Fløi bort, af den Tilbed tes Arm —
I søde unge Pigebørn!
Troer ingen Tid en Kavaleer,
Som spiller Fisker paa min Helts Maneer!
Troldkiempen Suttung har imidlertid
Ved visse Fandens Konster lugtet Krudtet,
Mens Odin med hans Drik var ud af Fieldet smuttet.
Paa Troldmaneer i hast han ruster sig til Strid;
Han lægger sine Arme bort,
Og giør sin milelange Krop saa kort,
At i en Ørnehud han magelig den skiuler;
V ips! flyver han fra Dovres Huler,
Og hurtig, som en Vind,
Vor Odin haler ind —
»Stop!« brølte han — og høit hver Fegetop
Hver Klippetind fra Syden indtil Norden,
Hvor fordum aldrig Ekko svang sig op,
Gientog i Skrald, som rysted hele Jorden,
Hans buldrende forfærdelige Stop.
Som i et Tordenveir, naar fra de brustne Skyer
Et Hav uventet styrter ned
Paa Bondens Iluus, med stor Geskieftighed
Familien af Stuen flyer
I Gaarden hist og her omkring,
Een med en Spand, en anden med en Saae,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
